sådan laver du en blog

For at blive en stor blogger skal du…

 photo billeder.jpg

Der findes bloggere, som jeg har så stor respekt for, at jeg ikke tror, at jeg kan beskrive det korrekt i dette indlæg. Det er personer, som jeg ser så uendeligt meget op til, og som jeg kun under den succes, de har fået.

Hvorfor? Fordi de har knoklet helt utroligt meget for det, de har opnået, og det synes jeg er beundringsværdigt.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg gerne ville have en stor blog og være en enormt succesfuld blogger. Den slags blogger, der læses af tusindvis af mennesker hver dag og som kan leve af det.

Men jeg ved også godt, hvorfor jeg ikke er der endnu. Jeg tror på, at alle kan nå deres mål, hvis blot de er villige til at gå efter det og virkelig lægge det arbejde i det, som der kræves. Det er jeg 100% sikker på.

Så hvad er hemmeligheden bag de store bloggeres succes?

 photo blog.gif
Det skønne ved en blog er, at det hele foregår online. Bevares, for mange bloggere (selv for mig) foregår en del af arbejdet også offline, men lad os holde fokus på, at det, der i første omgang fik deres blog frem, var det, de gjorde online.

Når det hele er online, er det pludselig ikke hemmeligt mere. Det, de gør, er det, du ser på deres blog. Det er ikke nogen hemmelighed. De knokler røven ud af bukserne.

Jeg har for nyligt tilføjet en rejseblog til min portefølje, og en af mine bekendte spurgte mig, hvorfor den ikke blev opdateret oftere. Jeg svarede, at jeg havde enormt travlt med at cykle (vi cyklede fra København til Rom på tre måneder – that’s a lot of work!). Til det fik jeg rådet:

“Ved du godt, at du bare kan planlægge f.eks. 10 indlæg? Så bliver de udgivet efterhånden.” 

Ahh, ja. Thanks a lot. Problemet er bare, at det ikke er noget, man bare lige gør. Blogging tager tid. Enormt meget tid. Det tager mig snildt 1-2 timer at skrive et godt indlæg, hvis jeg tæller forarbejdet, billedetagning og -redigering, tekstskrivning, sociale medier og kommentarer med. Det er ikke sådan lige.

Alle, der har haft en blog, ved, at det ikke bare er noget, man lige bruger 5 minutter på om dagen, og vupti så sidder der tusindvis af læsere på den anden side af skærmen og lapper det i sig. Nej.

Så uden nærmere introduktion…

For at blive en stor blogger skal du…

  • Være unik. Med alle de mange blogs, der efterhånden findes, er det vigtigt, at du finder din egen stil og gerne din egen vinkel på det, du blogger om. Folk er vilde med bloggere, der gør noget lidt anderledes. Prøv at finde en måde at blogge på – og noget at blogge om – som måske ikke er set før.
  • Skrive blogindlæg regelmæssigt. Blogging er en utaknemmelig ting. Hvis du pludselig holder en lille pause fra bloggen og ikke får opdateret så ofte, så falder dine læsertal med det samme. Og det er helt naturligt. Hvor spændende er det lige at gå ind på en blog, hvor der ikke sker noget? For at vokse din blog større, skal du holde gang i indlæggene – også når du ikke føler, at du har tid.
  • Være aktiv på andre blogs. Det giver super godt – særligt i starten – at være aktiv på andres blogs. Dog ikke på den irriterende måde. Prøv at skrive oprigtige og unikke kommentarer på andres blogs. Forlang intet igen. Lad være med at bede dem om at tjekke din blog ud, deltage i din giveaway eller følge dig tilbage. Skriv en oprigtig og interesseret kommentar.
  • Sætte tid af til din blog. Du kan ikke bare skrive et indlæg i frikvarteret eller lige skrive et indlæg, inden du går i seng. Blogging tager tid, og du bliver nødt til at prioritere det i din hverdag, hvis det er noget, du virkelig gerne vil. Denne del synes jeg selv er svær! Mest fordi der er så meget andet, man hele tiden bør lave.
  • Være aktiv uden for bloggen. Personlige relationer virker stærkest, og det virker så uendeligt meget bedre at møde dine læsere og medbloggere i virkeligheden. Netværk, deltag i arrangementer, fortæl dine veninder om din blog, vær aktiv på sociale medier… Giv den gas og vær alle vegne. Så vil folk blive nysgerrige om, hvem du er.
  • Skabe gennemarbejdet indhold. Prøv at tænk over, hvad det er for en type indlæg, du bedst kan lide at læse? Jeg er næsten sikker på, at det er gode, gennemarbejdede indlæg, som enten har flotte billede eller en god, grundig tekst med gode observationer. Hvorfor er du nået så langt i dette blogindlæg? Fordi der skrives om noget, du gerne vil vide, og som der interesserer dig. Forsøg at skabe godt og gennemarbejdet indhold på din egen blog. Alle kan mærke det, hvis du laver en halv løsning.

[line]

Det var mine råd for denne gang. Jeg håber, I kunne bruge dem! Nu vil jeg prøve selv at følge dem også. ;)

//Celia

10 replies
« ældre kommentarer
  1. celiaschow
    celiaschow says:

    Skønt at høre, Karin! :D Jeg er glad for, at du kan bruge mine indlæg, det betyder meget for mig. :)

    YAY! Vi skrives ved for sure!

  2. Lchf-nydelseoglivskvalitet.dk
    Lchf-nydelseoglivskvalitet.dk says:

    Ih hvor dejligt sådan at ‘falde’ over din super gode og informative blog om at blogge! Og du skriver bare lige de ting, jeg leder efter viden om og inspiration til!
    Nyhedsbrevet er bestilt og fast læser kan jeg også vinge af;0). Vi skrives ved – Kh. Karin/lchf-nydelseoglivskvalitet.dk

« ældre kommentarer

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *