Ja, overskriften siger vel nærmest sig selv?

Hver evig eneste dag skyder der nye blogs frem på nettet, lavet af håbefulde individer, der alle ønsker at dele ud af sine interesser, sit liv, sine tanker og sine passioner. Det giver en intens konkurrence for at blive læst, og det er trods alt sjovest at have en blog, som andre læser.

At lave og drive en blog er ikke bare piece of cake, og selvom nogen måske mener, at det er lidt fjollet, at så mange i dag laver en blog, så synes jeg virkelig, det er noget, man skal have respekt for og anerkende folk for! For du finder snart ud af, at det er benhårdt arbejde – især hvis du gerne vil se dine besøgstal stige måned for måned.

Der er en hel masse ting, som du kan gøre for at få en bedre blog. Det kommer til at tage lang tid, og du bliver ikke sådan lige den nye super-blogger overnight. Så på med arbejdshandskerne – så kan du sagtens nå i mål!

Når du læser dette, regner jeg med, at du allerede har lavet noget forarbejde, har overvejet din blogs tema grundigt og måske allerede er kommet i gang med de første indlæg. Hvis ikke, så gå tilbage til mine råd til dig, før du går i gang, og læs dem først. Hvis du allerede er i gang, så læs endelig videre!

Det er drive en blog og sørge for, at den vokser hele tiden, er ikke kun at smide et indlæg op engang imellem. Selvfølgelig er indlæg hele humlen i det, men  det er absolut ikke alting, og derfor har jeg her nogle råd til, hvordan du kan få en bedre blog og sørge for, din blog hele tiden bliver større.

I artiklerne under denne side, vil du finde råd til, hvordan du skal begive dig rundt i blogland, hvordan du sørger for at blive set, hvordan du optimerer dine indlæg og dine billeder, hvad der anses for god blogger-etik, hvordan du benytter dig af de sociale medier bedst muligt og meget, meget andet.

Artiklerne vil komme dumpende lidt efterhånden – jeg har ikke alt indhold klar nu, og jeg får også hele tiden nye idéer, nye erfaringer og foretager nye observationer – og I skal bestemt ikke snydes for det.

På samme måde vil jeg også skrive om, hvordan I kan tjene lidt lommepenge på jeres blog! Så glæd jer til denne rejse! Jeg håber, I kan få brug af mine råd, og at I vil anbefale dem til jeres venner og veninder, der også sidder med en drøm om at lave en blog! Så på med læsebrillerne, så går vi i gang. :)

 

8 svar til “Få en bedre blog”

  1. celiaschow siger:

    Hej Engel

    Ja, der var nogle problemer med temaet på et tidspunkt. Tak, for at du gad skrive det til mig, det er rettet nu.

  2. celiaschow siger:

    Ja, du skal installere en service som Feedburger. Se her: http://feedburner.google.com/fb/a/myfeeds

    Hvis folk tilmelder sig på din side, vil de kun få nye blogindlæg. Ikke noget andet. Du bør også overveje et almindeligt nyhedsbrev, så du kan skrive andre ting til dine læsere.

  3. celiaschow siger:

    Hej Emily

    I menuen kan du se, hvordan du kommer i gang med at få eget domæne. Det er guiden “Lav din egen blog.” Ellers vil jeg anbefale dig, at du tager med på et af mine webinarer, hvor jeg viser, hvordan du kan designe en flot blog. http://lavenblog.dk/webinar

  4. Emily holst siger:

    Hej jeg vil gerne blogge så jeg håber

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *