Der findes et hav af platforme, der er klar til at hoste din blog. Nogle af dem er gratis, mens andre koster lidt penge at komme i gang med. Det kan godt være en jungle, når du som ny blogger skal finde ud af, hvilken platform der passer bedst til dine behov og tekniske kompetencer.

De fleste succesfulde blogs benytter WordPress med deres eget domæne. Det er også det, som jeg her på Lav en blog anbefaler. Jeg guider dig i gang med det med denne brugervenlige guide.

Lav en blog gratis!

Der er masser af forskellige steder, hvor du kan lave en blog helt gratis. Dette er der mange fordele ved, og den allerstørste fordel er, at du kan komme i gang med det samme. På en hjemmeside som WordPress.com eller blogger.com kan du med ganske få klik komme i gang med at blogge lige med det samme.

Disse to hjemmesider er platforme, og hvis du vil lave en blog gratis, vil din blog komme til at hedde f.eks. “www.minsejeblog.wordpress.com” eller “www.minsejeblog.blogger.com”. Det er selvfølgelig lange domæner, og det kan godt være irriterende at skulle have så langt et domæne til sin blog.

Til gengæld er alt gratis, og begge platforme er nemme at bruge. Jeg har blogget på både WordPress og Blogger, men min favoritplatform er og bliver WordPress. Det er dog meget forskelligt, hvad man er mest til, så prøv dig frem! Du kan også læse mine guides til de to platforme og ud fra det vælge, hvad du synes, der ser lettest ud.

Ulemperne ved en gratis blog er, at du ikke selv har styringen over din blog og ikke selv kan bestemme helt over den. Dette skal forstås på den måde, at der er mange forskellige temaer (som er en slags skabelon, du kan bygge din blog op på), som du ikke kan få lov til at hente og en masse forskellige plugins (det er ligesom apps, der kan hjælpe med en masse tekniske ting på din blog), som du ikke må downloade.

Et andet stort minus er, at du ikke kan få lov til at tjene penge på din blog – i hvert fald ikke, hvis du bruger WordPress. Med Blogger kan du tjene penge med Google AdSense og Google reklamer (men det kan du læse mere om i min guide til Blogger).

Jeg kan anbefale dig at starte med at lave en blog gratis hos enten WordPress eller Blogger, hvis du gerne bare vil prøve at lave en blog. Hvis du derimod er meget motiveret for din blog, så kan jeg kun anbefale dig, at du køber et domæne og et webhotel til at starte med, for så har du selv hele styringen over din blog, du har friheden til at gøre med den hvad du vil og det vil sætte dig i kontrol på en helt anden måde, end du vil få hos WordPress eller Blogger.

Lav en blog på dit eget domæne

Hvis du er meget fokuseret som blogger, og du har helt klare mål for, hvad du gerne vil opnå med din blog, og godt kan lide selv at bestemme alting, så kan jeg kun anbefale dig, at du køber dit eget domæne og et webhotel og kommer i gang med at blogge. Dette kommer til at kræve en lille udgift her og nu, men i det lange løb kan du nemt tjene det ind igen, hvis du har en plan om at tjene penge på at blogge.

Fordelen ved at have sin blog på sit eget domæne er helt klart den frihed, det giver – og så ser domænet langt sejere ud, når du selv ejer det, i stedet for at der kommer et “.wordpress.com” eller “.blogger.com” efter dit blognavn. Domæner kan købes meget billigt – et .dk domæne kan fås helt ned til 45 kr. om året, og webhotel kan fås til 10 kr. om måneden. Det er altså små beløb, vi taler om, og derfor er det ikke noget, der vil vælte dit budget.

Hvis du nu sidder og tænker: “hvordan køber jeg et domæne og webhotel?” så skynd dig over til min guide om at sætte et domæne op. Det kan godt være en lidt underlig og forvirrende proces, når man gør det første gang, men jeg har efterhånden gjort det et par gange, og derfor kan jeg guide dig igennem hele processen i min guide.

Her kan du også lave en blog

Det er naturligvis ikke kun på WordPress.com og Blogger.com, at du kan lave en blog gratis. Der er også mange andre steder, hvor du kan blogge. Hvis du fungerer bedst på video, kan du videoblogge på YouTube, f.eks., her er der mange, der har succes som videobloggere, og faktisk er YouTube den anden mest brugte søgemaskine næstefter Google, så hvis du er stor her, kan du blive virkelig stor (se bare Johanne Kohlmetz!).

Der er også mange, der har fået stor succes på sider som Tumblr, Instagram og Pinterest, så vælg den platform, der passer bedst til dig, så sætter kun fantasien grænser for, hvad du kan opnå!

34 svar til “Blog på WordPress, Blogger eller eget domæne?”

  1. Hej – jeg har netop oprettet https://tresmil.home.blog/ som er en lukket blot. Men undrer mig over, at jeg skal betale både oprettelse og månedligt. Jeg har flere wordpress blogs som jeg ikke har betalt for. Hvordan opretter jeg uden betaling?

  2. celiaschow siger:

    Hvis du går ind på deres hjemmeside og kigger under plans, så har de en pakke, som hedder Free. Men hvis du skal i gang med at blogge eller designe en hjemmeside, så vil jeg anbefale dig at opsætte en blog/hjemmeside på dit eget domæne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *