Guide til at komme i gang med affiliate marketing hos Partner-Ads

Som nævnt før er Partner-Ads mit foretrukne affiliatenetværk her i Danmark. Det er på ingen måde det netværk, der har det smukkeste interface eller er lettest at finde rundt i, men det er dem, der leverer den bedste ydelse her i Danmark, hvis du spørger mig.

Jeg elsker bl.a. Partner-Ads fordi:

  • De tracker mine salg med det samme og opdaterer døgnet rundt
  • De viser mig fra hvilket blogindlæg, køberen har klikket på et link
  • De udbetaler mine penge, når jeg har tjent 150 kr.
  • De besvarer altid alle mine spørgsmål, som jeg har brug for, og er hurtige og nemme at komme i kontakt med.

Sagt med andre ord: det virker bare! Og det er jo helt og aldeles fantastisk, synes jeg. Også selvom interfacet godt kunne trænge til en dygtig designers arbejde – men lad nu det ligge… :)

Sådan bliver du affiliatepartner hos Partner-Ads

Start med at gå ind på Partner-Ads’ danske hjemmeside ved at klikke her. Nu kommer du ind på deres forside, som ser sådan her ud:

Affiliate marketing med partner ads

Start med at klikke på “Bliv partner”, som jeg har markeret med en flot pil på billedet herover.

Udfyld alle dine informationer og ansøg. Du vil modtage en bekræftelsesmail hurtigt efter. Du kan allerede med det samme logge ind og gå i gang med dit samarbejde med Partner-Ads, så skynd dig ind på deres side for at komme i gang og ansøge en masse affiliateprogrammer, som du gerne vil arbejde sammen med.

Sådan fungerer Partner-Ads

Helt praktisk fungerer Partner-Ads på den måde, at du ved at bygge links gennem deres side til webshops, som du er godkendt til at arbejde sammen med. Linksne poster du i indlæg på din blog.

Når en læser klikker på dit link og køber noget, vil du kunne se på dit interface hos Partner-Ads, at du har tjent penge.

Partner-Ads udbetaler penge hver måned, når du har optjent 150 kr. Penge, du har tjent i januar, vil blive udbetalt på den første bankdag i marts måned, osv. Hvis du ikke har optjent 150 kr. i januar, bliver pengene blot stående hos Partner-Ads, indtil du ved udgangen af en måned har tjent 150 kr. eller derover.

Pengene går direkte ind på den konto, du har angivet, da du skrev dig op hos Partner-Ads. Husk at notere beløbet nøje, da det skal opgives som B-indkomst på din selvangivelse, så du kan betale skat af pengene.

Sådan finder du relevante programmer hos Partner-Ads

Partner-Ads kalder deres webshops for affiliateprogrammer. Du kan ansøge disse programmer, og hvis du bliver godkendt, kan du begynde at tjene penge ved at lave links genenm Partner-Ads til programmet selv.

Partnerprogrammerne kan du finde ved at klikke på “Alle programmer” som vist på billedet ved en pil herunder:

guide til partner-adsNej, I får ikke lov til at se, hvad jeg har tjent! ;)

Du kan også klikke dig ind på de forskellige kategorier, de har affiliateprogrammer under, hvis du kan gennemskue, hvilke kategorier er relevante for dig. Dem finder du i de grønne links under pilen på billedet.

Nu kommer du ind på en lang, uskøn liste over affiliateprogrammer, som Partner-Ads kan tilbyde dig som blogger. De er inddelt efter forskellige kategorier og står i alfabetisk rækkefølge. Som f.eks.:

partner-ads

Som du kan se, er der under hvert affiliateprogram nogle informationer – de er vigtige for dig som blogger. De indikerer nemlig, hvor mange penge du vil kunne tjene på de forskellige programmer. De forskellige ting betyder:

K: Dette er det beløb i kr., du tjener pr. klik på dit link. Der er ofte tale om et meget lavt beløb, som få øre eller kroner, som du vil tjene, når nogen klikker på dine links. Med mindre du har virkelig mange besøg på din blog, er dette svært at tjene penge på, og du vil heller ikke se mange programmer, der kører med klikindtjening.

L/F: Dette er det beløb i kr., du tjener pr. “lead”. Et lead kan f.eks. være en tilmelding til en service hos dit partnerprogram. Hvis programmet f.eks. skal bruge tilmeldinger til et møde eller en online service, og du skaffer dem folk, der signer up, så tjener du det beløb, der står i parantesen ud for L/F. Det kan dog også være et fast beløb, du modtager, hvis du er skyld i et salg på hjemmesiden.

S: Dette er den procentdel, du vil tjene af hvert salg på webshoppens shop. Hvis du er skyld i et køb hos Billigvoks på 500 kr., vil du altså tjene 8% heraf: 40 kr.

[line]

Sådan ansøger du til affiliateprogrammer hos Partner-Ads

Gå nu alle programmerne igennem og udvælg alle dem, der er relevante for dig og din blog. Nu er det tid til at ansøge om at blive partner med disse programmer. Det gør du således:

1. Du ansøger et program ved at klikke på det. Nu åbnes informationerne om programmet op i et nyt vindue, som ser sådan ud:

ansøg affiliate program

2. Klik på den store knap, som jeg har vist på billedet ovenfor for at ansøge programmet. Det er meget simpelt!

Der er nu to udfald:

  • enten vil du blive godkendt med det samme (nogle programmer autogodkender ansøgere), eller
  • din ansøgning vil blive sendt til godkendelse hos annoncøren. Det kan tage alt fra nogle minutter til flere dage, før du bliver godkendt til programmet, da annoncøren først skal godkende dig manuelt.

Hvis du bliver godkendt med det samme (hvilket jeg blev, da jeg ansøgte Cosmea.dk i eksemplet ovenfor), vil det sådan her ud:

godkendt til affiliate

Når du har ansøgt til alle de programmer, der er relevante for dig, vil du kunne se, at du er godkendt, da der vil stå “godkendt” ud for de programmer, der har accepteret dig, på listen over affiliateprogrammer hos Partner-Ads:

affiliate marketing

Som du kan se, er jeg godkendt til Billigvoks, men ikke til Biowise – naturlmidler.

Du kan også få en mere overskuelig liste over programmer, du er godkendt til, ved at gå ud på din forside af Partner-Ads og klikke på “MINE programmer”, som du kan se herunder:

tjen penge med affiliate marketing

Så vil der komme en liste frem med kun de programmer, som du er godkendt til og dermed kan bygge links fra.

Sådan bygger du affiliatelinks hos Partner-Ads

Som jeg før har været inde på, så skal al din affiliate marketing gå gennem dit affiliatenetværk, i dette tilfælde altså Partner-Ads. Du skal derfor bygge alle dine links til webshops gennem Partner-Ads.

Herunder vil jeg step-for-step guide dig igennem at bygge links til din blog gennem Partner-Ads:

1. Start med at finde det produkt, du gerne vil skrive om på din blog, på en af de webshops, du er godkendt til gennem Partner-Ads.

For at give et eksempel, siger vi, at jeg gerne vil lave et link til min yndlings face mist fra Ole Henriksen: Balancing Cucumber Face Mist. Jeg finder den her på Billigvoks:

guide til affiliate marketing

2. Log nu ind på Partner-Ads og find annoncøren, som du vil linke til, på listen over dine partnerprogrammer. Jeg vil jo gerne linke til Billigvoks, så derfor åbner jeg Billigvoks’ partnerprogram ved at klikke på dem i min oversigt:

guide til affiliate marketing

3. Nu popper programmets side op, og du skal scrolle helt ned i bunden ad vinduet og klikke på “Vis reklamer” for at få adgang til at bygge dit link:

guide til affiliate marketing

4. Du kan nu se en hel masse forskellige bannerannoncer, du kan bruge som reklame på din blog. Men da vi i denne omgang skal se på at lave tekstlinks, skal du scrolle forbi alle disse bannerreklamer, indtil du kommer helt ned i bunden:

affiliate marketing guideSom du kan se, har jeg markeret to ting i boksen med rødt. Dette er de guddommelige links, som du skal lære så godt at kende!

Det øverste link er til partnerprogrammet forside – i dette eksempel altså til Billigvoks’ forside.

Men jeg vil jo gerne linke til den face mist fra Ole Henriksen, som jeg vil skrive om! Derfor skal jeg have fat i det nederste link. Det ser sådan her ud:

http://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=13894&bannerid=16599&htmlurl=LINK_TIL_UNDERSIDE

 

5. Nu fjerner jeg “LINK_TIL_UNDERSIDE” fra linket, så jeg har dette tilbage:

http://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=13894&bannerid=16599&htmlurl=

Husk = ! Det er et meget vigtigt tegn :)

6. Nu går jeg ind på billigvoks.dk og kopierer hele URL’en fra den face mist fra Ole Henriksen, som jeg gerne vil linke til:

affiliate guide

Marker det hele og højreklik og vælg “kopier” eller tryk ctrl+c (pc) eller cmd+c (mac) for at kopiere det.

7. Sæt det nu bag på linket fra pkt. 5 – altså efter =

Mit link kommer til at se sådan her ud:

http://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=13894&bannerid=16599&htmlurl=http://www.billigvoks.dk/ole_henriksen/ole_henriksen_balancing_cucumber_face_mist_207_ml.-5022.html

8. Linket kan jeg nu sætte ind i et blogindlæg. Det er meget vigtigt, at det hele kommer med, og at du gør præcis, som jeg har beskrevet ovenfor. Du kan altid selv prøve at klikke på linket for at se, om det virker, før du poster dit indlæg.

For at sætte linket ind i et blogindlæg skriver jeg en tekst, hvor jeg gerne vil have linket. Jeg kan f.eks. skrive “Køb Ole Henriksens Face Mist lige her”.

Hvis “lige her” skal være mit link, markerer jeg det først og klikker herefter på den lille link-knap i WordPress for at indsætte mit link:

indsætte links i WordPress

Som du kan se, går der lidt meta i den her, men du markerer den tekst, der skal være dit link (1.) og klikker herefter på det lille link-ikon (2.)

9. Denne popper nu frem:

sådan laver man links

Indsæt dit affiliatelink, som jeg viste under punkt 7, i boksen ud for “URL”, som du kan se på billedet herover.

Lav gerne et flueben i “Åben link i et nyt vindue/faneblad”. På denne måde kommer dine læsere over på webshoppen i en ny fane, så de ikke forlader din blog. Smart!

10. Klik på den blå “Tilføj link” knap og udgiv dit indlæg, når det er færdigt.

Du har nu lavet et indlæg med et affiliate link i! Når nogen klikker på dit link og køber noget, vil du kunne se på din Partner-Ads profil, hvor mange penge, du har tjent.

[line]

Sådan ser du, hvilke indlæg du har tjent penge på

Først og fremmest: når du ser de første penge på din affiliatekonto, så vil du få en helt fantastisk følelse. Jeg husker tydeligt, da jeg tjente mine første 14 kr.! Det var så kæmpestort, og jeg blev bidt af det fra start! I dag kommer størstedelen af min indkomst fra affiliate marketing, og jeg elsker det. Helt enormt.

Så glæd dig til dine første kroner pludselig dukker frem på din konto hos Partner-Ads! Dét bliver en fed dag.

Når du så har fået armene ned over endelig at have tjent penge på din blog, så melder nysgerrigheden sig: hvad har du tjent penge på!?

Det er ikke alle affiliatenetværk, der giver dig mulighed for at se dette – men det gør Partner-Ads heldigvis! Hvis du har flere affiliatelinks på din blog, er det jo ikke til at vide, hvad folk rent faktisk har købt.

Så lad os se på, hvordan du får tilfredsstillet din nysgerrighed hos Partner-Ads:

1. Start med at logge ind på Partner-Ads. På forsiden, når du er logget ind, vil du kunne se en opgørelse over de penge, du har tjent hos dem. Det ser sådan her ud:

guide til partner-adsJaja, nu får I lov til at se mine 68,24 kr. ;)

Indtjeningsopgørelsen giver egentlig meget fin mening. Her kan du se, hvad du har tjent de sidste 24 timer, 48 timer, den sidste uge og den sidste måned. “Din saldo” er det fulde beløb, du har stående hos Partner-Ads, som du endnu ikke har fået udbetalt. “Ældre end 30 dage”, som står under “Din saldo” er det beløb, du får udbetalt d. 1., når du har tjent over 150 kr. “Yngre end 30 dage” udbetales først måneden efter, hvis du når over 150 kr.

2. Klik på det grønne link ud for din opgørelse, der hedder “Se pr. dag”:

guide til affiliate

Du kommer nu ind på en lang liste over de salg, du har lavet over de sidste 30 dage. Listen er super smart lavet og nem at overskue, og du kan ud for hver dato se, hvad du har tjent. Det ser sådan her ud (jeg har skjult mine tal):

affiliateindkomst

3. Hvis du gerne vil se, hvor salgene kommer fra, kan du blot klikke på tallene under “Indtjening i alt” – de vil have en streg under sig, så du kan se, at det er links. Når du klikker på de beløb, du gerne vil se en status for, popper der et nyt vindue frem med de relevante informationer:

affiliate statistik

4. Herover er min indtjening på en lidt sløv dag. Jeg har valgt af vise jer et af mine salg, så I bedre kan se, hvad jeg mener.

Under “URL” vil du kunne se det URL, hvorfra salget et sket. I kan se, at jeg har skrevet et indlæg på Sart hud om Osmo Berber Oil – det indeholder et link til Billigvoks, og herfra er der en person, der har købt for 337 kr., hvoraf jeg har tjent 8% – 26,96 kr.

Jeg er helt vild med denne statistik, da det giver mig en mulighed for at se, hvad der virker, og dermed giver mig et prej om, hvad mine læsere synes om og måske gerne vil have mere af.

[line]

Jeg håber meget, at denne guide har været brugbar for dig! Jeg er altid åben for spørgsmål, og du kan enten lægge en kommentar herunder eller sende mig en mail, så skal jeg nok hjælpe dig alt det, jeg kan. 

Hav en rigtig god dag – og tjen så nogle penge på affiliate marketing!

(Dette indlæg indeholder affiliatelinks)

[line]

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

44 Comments

  • SVAR

    Hej Celia.

    Ah du har lige reddet mig, jeg ledte længe efter hvordan jeg skulle oprette et Affiliate link som virker. Jeg havde flere forskellige ideer om dette, og du gav lige det ekstra skub i den rigtige retning. Tak skal du have.

    Mvh. Martin

    • SVAR

      Hej Martin

      Hvor er det fedt at høre! Jeg er glad for, at det gav mening. :)

      Mvh. Celia

  • SVAR

    Hej Celia :-)
    Tak for et super godt indlæg – jeg er også begyndt på linksene nu! Har allerede tjent 8 kr ;-)
    Men – skal jeg skrive i bunden af mit indlæg, at det er sponsoreret af hjemmesiden? Har skrevet om bianco.dk – skal jeg så skrive at det er sponsoreret af dem?

    • SVAR

      Hej Louise!

      FEDT – at du er i gang. :)

      Nej, det er ikke sponsoreret af Bianco, da du ikke har modtaget penge for at skrive indlægget. :) Du modtager jo kun penge, hvis folk bruger dit link til at købe noget derinde. :) Så det er ikke sponsoreret! Mange skriver i bunden, at indlægget indeholder affiliatelinks, så læserne er opmærksomme. Alternativt kan du lave en “Disclaimer”, hvor du skriver, at du bruger affiliate marketing. Det kan være en løsning! :)

      Håber, det gav mening. God dag!

      Mvh. Celia

  • SVAR

    hvis jeg nu gerne vi have bannerannoncer i stedet, hvad skal jeg så gøre?

    • SVAR

      Hej kristine

      Her er lidt forskellige muligheder. Hvis du følger min guide her til Partner-Ads, så kan du faktisk hente nogle bannere i HTML koder, som du kan sætte ind. Når du klikker på “Se reklamer” derinde, så kommer der en masse bannere, du kan bruge. Dem skal du bare klikke på, kopiere hele HTML-koden og sætte dem ind i en Tekst Widget. :)

      Ellers skal du selv prøve at sælge bannere til din blog. Det gør du ved at kontakte firmaerne og så simpelthen bare få betaling for dit banner. Det vil de typisk sende dig, og så skal du selv sætte det ind på bloggen. Den første metode er klart nemmest at få i gang, og her vil du tjene penge, når nogle klikker og laver et køb på samme måde som med affiliate links. :)

      Jeg håber, at det kastede lidt lys over problemet. :)

      Held og lykke.

      Mvh. Celia

  • SVAR

    Hej Celia.

    Hvis man ansøger om ‘partnerskab’, (og bliver godkendt) skal man så lave et indlæg med det samme, som henviser til dem/deresprodukt/hjemmeside? Eller bestemmer man selv hvornår man vil ‘bruge dem’?

    Knus Anna // http://www.annaofelia.blogspot.com

    • SVAR

      Hej Anna

      Rigtig godt spørgsmål! Du kan sådan set bruge dit partnerskab, når du vil. :) Det giver dig bare en unik mulighed for at tjene penge på din blog, og det er jo skønt! Men du kan blot bruge det i det omfang, der er relevant for dig. Det er helt op til dig selv.

      Held og lykke med det!

      Mvh. Celia

  • SVAR

    Hej Celia
    Fantastisk indlæg du har skrevet her:). Jeg er kommet igang med affiliate på min blog, og det går ret godt. Men jeg vil gerne have manle flere affiliate links ind i blandt andet mine indlæg. Jeg har siddet og knoklet med det her til aften, og kan ikke få det til at virke. For eks vil jeg lave et indlæg med en link liste til mine favorit produkter. Men blogger laver mine affiliate links om og skriver blogger.com foran, og så virker de jo ikke. Jeg har et affiliate link øverst oppe til højre til samme webshop, så helt umuligt kan det da ikke være. Kan du hjælpe mig ? Hvad gør jeg forkert ? For linket er rigtig nok sat sammen.
    Vh Annette

    • SVAR

      Hej Annette. Tusind tak for de søde ord!!! Affiliate er rigtig smart, jeg er sikker på, at du kan få meget glæde ud af det. :)
      Uh, det lyder godt nok irriterende med Blogger. :/ Det er rigtig mange år siden, jeg har haft en blog på Blogger, så jeg er ikke helt sikker på, hvor problemet ligger. Jeg ved, at med WordPress.com, som også er en gratis blogplatform lig Blogger, må man ikke have affiliate links, og den fjerner dem derfor automatisk. Meget som du selv beskriver her. Så mon ikke, det er det samme med Blogger??
      Alternativt må du lave en blog på dit eget domæne, så har du 100% frihed til at lave ALLE de affiliate links, du vil. :) og mon ikke investeringen i domæne og webhotel (ca. 250 kr. for første år) så hurtigt vil kunne tjenes hjem? :) Jeg har en guide til det her på siden, så det vil du hurtigt kunne klare.

      Jeg håber, at det gav mening! Der er desværre en del begrænsninger ved de gratis platforme – det her med affiliate links er bare en af dem. :/ Håber, det lykkes!

      Mvh. Celia

  • SVAR

    Hej Celia,

    Tusind tak for nogle gode indlæg :D
    De har i hvert fald hjulpet mig videre i Blogland :D

    Jeg sidder lige og roder med Partner-ads, og har et lille spørgsmål.

    Hvis en af partnerne/hjemmesiderne ikke har lavet noget “direkte affiliate link” er det så bare ærgeligt?

    Ved ikke om jeg bare er uheldig med mine valg, men jeg synes at der er ret mange som ikke har lavet de links.

    Mvh. Line

    • SVAR

      Hej Line :D

      Hvor er det fedt at høre! Jeg er så glad for, at jeg har hjulpet dig videre. :)

      Ahh, ok, det har jeg ikke rigtig selv været ude for, når jeg har lavet mine links. Der er flere måder at gøre det på. Jeg skrev bare lige om den der med de direkte links, fordi den umiddelbart er nemmest. Men du kan også gøre det på andre måder!!

      Scroll forbi alle bannerreklamerne og ned i bunden. Så vil du se nogle forskellige muligheder for tekstlinks. Du kan kende dem på, at der står en tekst med fed skrift. Under det står der “txt” meget småt, og så kommer der et link til selve koden. De fleste af disse links er direkte til forsiden. :)

      Teksten er skrevet i HTML format, og derfor skal du kopiere ALT i den lille tekstboks, der kommer frem. Det skal så sættes ind i dit indlæg under “HTML” – du skal altså skifte fra Visuel oppe i højre hjørne i den tekstboks, du skriver dit indlæg i.

      Linket vil så have den tekst, som du har kopieret fra Partner-Ads; altså den tekst, der står med fed. Inde i HTML koden kan du ændre i den tekst – bare sørg for at alle paranteser og sådan ikke bliver rørt.

      Måske jeg lige skulle lave en video om disse ting, for det er ikke helt nemt at finde ud af, når det er første gang, og Partner-Ads er nok gode, men desværre ikke skide brugervenlige. :D

      Jeg håber dog, at du kunne bruge mit svar! :) Held og lykke!

  • SVAR

    Hej Line
    (hvis du ser den kommentar)

    Hvilke partnerprogrammer mangler du direkte links i bunden for?

    Jeg vil gerne tilføje dem, da det er den nemmeste måde at finde links på, hvis man bare skal bruge selve linket.

    Til Celia: Jeg medgiver at den metode at bruge de andre tekstlinks på ikke er så nem hvis man vil tilpasse dem. Det var derfor jeg lavede de andre links :-)
    Jeg overvejer at lave en linkgenerator, men tygger lige på hvordan den laves så den er ekstrem nem at bruge.

    • SVAR

      Hej Ken

      Tusind tak for din kommentar. (Line (og andre), hvis I ikke ved det, så er Ken Schultz manden bag Partner-Ads! Super sejt.)

      Det lyder godt, Ken. Det kan helt sikkert godt blive nemmere at finde links. For det utrænede øje er det ikke så nemt at finde rundt i lige nu. Jeg har vænnet mig til jeres system og tænker ikke længere over det, når jeg laver mine links.

      En link-generator kunne helt sikkert være en god idé. Hvis du har lyst, vil jeg gerne hjælpe med til at udtænke, hvordan den skal fungere. Jeg synes, jeg har et godt indblik i, hvor det for mange nystartede affiliates er svært at følge med. Hvis det er, kan vi jo lige mailes ved?

      Either way – tak for et altid godt produkt! :D

  • SVAR

    Koster det penge for mig, at være en del af partner-ads? eller kan jeg bare tjene penge på det??

    • SVAR

      Hej Jennifer. Det koster ikke penge at joine et affiliatenetværk. :) Så det kan du roligt gøre.

  • SVAR

    Hej Celia,

    Nu har jeg oprettet mig hos partner-ads og har et lille spørgsmål.

    Ved næsten alle programmer, står der at det ikke er tilladt at bruge google adwords og facebook ads.

    Vil dette sige at jeg ikke kan benytte google adsense og hvad er forskellen på adwords og adsense?

    • SVAR

      Hej Stine

      Skønt at høre! Jeg håber, at du får tjent lidt penge der. :)

      Ahh, det kunne jeg nok godt lige have forklaret i min guide! AdWords er det, som du køber. Dvs., at du kan købe reklamer, som så vil blive vist som annoncer hos folk, der bruger AdSense. Så det, du ikke må, er at købe Google reklamer, som så er dit affiliatelink.

      AdSense er det, du kan tjene penge på at installere på din blog, og det må du gerne bruge! Så der er ingen ko på isen. :)

      Held og lykke!

      Mvh. Celia

  • SVAR

    Hej Celia :)
    Først tusind tak for en super god side, den har givet mig mange gode råd ;)
    Jeg har lige oprettet min blog, og kunne rigtig godt tænke mig at du kiggede på den, og gav noget feedback, hvis du selvfølgelig har tid og lyst? :)

    Hilsen Channie
    http://www.hjælptilselvhjælp.dk

    • SVAR

      Hej Channie

      Skønt, at du er kommet i gang! Det er jeg rigtig glad for, især fordi du fandt noget hjælp i mine guides. :)

      Jeg synes, at din blog er rigtig fin! Prøv evt. at se, om du kan gøre din header større, så den fylder det hele. Derudover skal du bare klø på!

      Held og lykke med det hele.

      Mvh. Celia

  • SVAR

    Hej!
    Jeg kan simpelthen ikke få det til at virke! Er det fordi at jeg ikke er betalings bruger på BD? For nu vil jeg altså gerne i gang! :)

    • SVAR

      Hej Mathilde

      Jeg håber, at du fik styr på det. Jeg er ikke ekspert i Bloggers Delight forretning, og jeg anbefaler, at man har sin egen blog med WordPress.

  • SVAR

    Hej Celia! Er dette muligt hvis man har en blogger blog? :)

    • SVAR

      Hej Thea

      Nej, det mener jeg ikke, at det er. Men det er lang tid siden, at jeg prøvede den blogplatform. Ellers skriv til Partner-ads. De kender helt sikkert svaret.

      God dag

  • SVAR

    Hej Celia
    En fantastisk og meget detaljeret guide til partner ads. Jeg har dog et spørgsmål som jeg håber du kan besvare. Er det muligt at få en helsides annonce via partner ads? Nogle gange når man komm ind på forskellige hjemmesider så er hele deres baggrund en stor reklame. Er det noget partner ads også har?

    • SVAR

      Hej Frederikke

      Umiddelbart tror jeg det ikke. Men ellers skriv til Partner-Ads, de svarer altid hurtigt, og de er gode til at hjælpe.

  • SVAR

    Kære Celia
    Takket være dine blogguides har jeg startet min egen blog http://www.byguldager.dk ” 49 plus er man så voksen ? ”
    Jeg er bestemt ingen IT nørd så dine guidelinies har været helt unikke. SHaring is caring – så tusind tak for det.
    Nu skal jeg så se om jeg kan tjene penge på det :-)

    Min blog handler om at blive 49 plus og jeg forsøger på en humoristisk måde og med dybde at fortælle min historie og oplevelser. Jeg har også to gæstebloggere en coach og en kosmetolog med.
    Er i tivivl om hvilken kategori jeg skal ligge mig i inde på Pratner ADS. Kan du hjælpe mig og kig endelig forbi min blog og sig gerne til hvis du har feedback.
    På forhånd tak.
    Mange hilsner
    Vibeke

    • SVAR

      Hej Vibeke

      Wow, hvor er du sej! Mange tak for dine søde ord om mine guides! De varmer mere, end du aner. :)

      Det lyder til, at du er rigtig godt på vej og har tænkt rigtig meget over din blog! Hvor er det fedt, at du også har andre med over – det vil helt sikkert give noget ekstra.

      Hmm, jeg tror ikke, at selve kategorien er så vigtig. Du kan evt. vælge noget i stil med “personligt” eller sådan. I sidste ende tror jeg ikke, at det gør nogen forskel.

      Held og lykke med bloggen!

      Mvh. Celia

  • SVAR

    Hej Celia!

    Først, tak for den her blog! Den hjulpet mig rigtig meget. :)
    Der er dog én ting, jeg virkelig ikke synes jeg kan finde noget om nogle steder og det er besøgsantal. Hvordan ser jeg hvor mange der rent faktisk besøger mig blog og læser mine indlæg? Jeg har nemlig ingen idé!
    Håber du kan hjælpe mig :)

    Tak!

    De bedste hilsner
    Carina :)

    • SVAR

      Hej Carina

      Tusind tak for de søde ord!

      Det har du helt ret i. Jeg bruger noget, der hedder Google Analytics, og jeg skal virkelig have lavet en guide til det!

      /Celia

  • SVAR

    Hej Celia.

    Tak for en rigtig god guide! Jeg er dog lidt i tvivl omkring hvorhenne man indsætter no-follow på disse affliate links? Det var vigtigt at man gjorde dette, ikke sandt?

    Hvis vi nu siger at jeg vil linke direkte til et produkt, så skriver jeg:

    http://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=21393&bannerid=15146&htmlurl=http://www.billigparfume.dk/produkter/chloe-chloe-signature-30-ml-edp-.html

    Hvor henne i denne tekst indsætter jeg så no-follow?

    Med venlig hilsen
    Henriette

    • SVAR

      Hej Henriette

      Tusind tak for dine søde ord! :)

      Jo, det er vigtigt.

      Du kan se præcis hvordan det gøres i min SEO-artikel, som du finder her: http://lavenblog.dk/teknisk/seo/

      Held og lykke!

      /Celia

  • SVAR

    Hej Celia
    Igen tusind tak for din blog her – den er virkelig guld værd!
    Du skriver tidligere at man ALTID skal lave affiliate-links til “no-follow”.
    Men i det link du har lavet her, har du jo ikke et “no-follow” med? Er det ikke nødvendigt fordi det er kodet anderledes?
    I Zanox laver den hele linket til undersiden for en, jeg er derfor også i tvivl om jeg så der skal smide et “no-follow” ind i linket. Linket virker når jeg går det, men mon Zanox så genkender mig?

    • SVAR

      Hej Natja

      Zanox burde sagtens kunne genkende dig, selvom du smider et nofollow link ind. At jeg ikke altid selv gør det, er simpelthen fordi jeg glemmer det. :D

      Der kommer snart et indlæg om et gratis plugin, som man kan bruge til sine affiliatelinks, som sætter no follow på dem med det samme. Hold øje med det for det har hjulpet mig rigtig meget.

      God dag

  • SVAR

    Hejsa :-)
    Super hjælpeligt indlæg!
    Jeg har dog et spørgsmål. Der står nemlig, at jeg har tjent 8 kr, men når jeg går ind under statistikken, for at se, hvor jeg har tjent dem, står der 0 kr. overalt? :-/

    • SVAR

      Hejsa :-)

      Hvor står der, at du har tjent de 8 kr.? Mine erfaringer er, at der godt kan gå et stykke tid, inden du kan se det. Du kan altid trykke på beløbet, så burde der komme en oversigt frem, hvor der står, hvad du har tjent pengene på.

  • SVAR

    Super indlæg :-) Bruger du WordPress og i så fald, har du så installeret et plugin til affiliate / hvilke?

    • SVAR

      Hej Kate

      Ja alle mine blogs er bygget op i WordPress, da jeg synes, at det er det mest brugervenlige. Du kan søge på et plugin, som hedder Pretty Link. De har en gratis version. Jeg regner med, at jeg snart skriver om det, da det er noget, som mange af jer har spørgsmål til.

  • SVAR

    Tusind tak for denne guide, det var lige det jeg havde brug for. Jeg er nybegynder og kender knap nok sprogbrugen, så det der svært at søge efter de rigtige ord på google – men denne guide var lige spot on!

    • SVAR

      Hej Dorrit

      Jeg er glad for, at du kunne bruge guiden. Ja, der er meget forvirrende information derude, da mange i branchen taler meget indforstået. Så jeg prøver at hjælpe lidt. :D

  • SVAR

    Tusind tak for sådan en fantastisk hjemmeside! Den har virkelig hjulpet mig igennem mange blog-kriser! Men jeg har dog et spørgsmål vdr affiliate marketing: hvis jeg, som du så fint har gennemgået, laver et affiliate link til et bestemt produkt, men min læser derimod klikker sig videre til at andet produkt (men dog stadig er kommet ind på hjemmesiden via mit link), bliver deres køb så stadig koblet til min konto eller hvordan?

    mvh Anja

    • SVAR

      Ja, du burde få penge. Webshoppen kan se, at køber kommer fra din blog.

  • SVAR

    Hej Celia,

    Jeg er igang med at lave et link, men når jeg sætter det ind i URL- så virker det ikke. Siden kommer frem med: Not Found
    The requested URL /dk/http was not found on this server.

    Men jeg gør som du beskriver – og hvis jeg bare sætter linket op i mit eget søgefelt, så kommer jeg direkte derind.

    Hvad kan være galt? Skal man aktivere noget nogen steder først? Jeg er blevet godkendt.

    Vh Maria

    • SVAR

      Hej Maria

      Fik du fikset problemet? Ellers må du gerne sende en den side, hvor du har linket til noget. Så skal jeg nok kigge på det.