Sådan får du din Facebookside på din blog

Det sker heldigvis tit, at jeg får spørgsmål fra jer. Jeg skriver alle spørgsmålene ned, så jeg kan lave en guide, der besvarer spørgsmålet, når jeg har tid.

I dag skal jeg svare på et spørgsmål fra Malene, der gerne vil vide, hvordan man får et Facebook ikon på sin blog.

Jeg tænker, at Malene ikke er den eneste, der sidder med netop det spørgsmål, så det vil jeg hjælpe jer med i denne guide! Følg punkterne herunder, så får du nemt din Facebookside på din blog.

OBS: jeg forudsætter i denne guide, at du allerede har lavet en fanside på Facebook, som er den, vi kommer til at lave et ikon til på din blog. Hvis du ikke har oprettet en fanside på Facebook endnu, så kan du gøre det ved at følge min guide til det her

[line]

1. Gå ind på denne hjemmeside. Facebook Developers har lavet en så smart side, hvor du nemt kan skrædersy din egen Facebook Like Box med alle de features, du ønsker.

Facebook Like Box

2. Udfyld felterne på siden med dine informationer. Jeg vil lige gå igennem, hvad de forskellige punkter betyder, og hvad du kan skrive her:

  • Facebook Page URL: Dette er det, der står i din browser, når du er inde på din Facebookside. Gå ind på din Facebookside, og kopier det link, der står i din browser og indsæt det her. Fra min testside vil mit URL f.eks. være: https://www.facebook.com/lavenblogtests
  • Width: dette er bredden på din Facebook Like Box i pixels. Hvis du f.eks. skal have den i din sidebar, vil den ofte være 240-280 pixels. Hvis du ikke ved, hvor bred den skal være, kan du altid prøve dig frem, indtil den passer.
  • Height: er højden på din box. Hvis du er ligeglad med, hvor høj den skal være, kan du bare lade denne stå tom – det gør jeg altid.
  • Color Scheme: her vælger du, om din box skal være lys eller mørk. Du kan altid prøve at ændre det – du vil kunne se alle ændringer på den box, der er nederst. Den bliver tilpasset efter dine indstillinger. Jeg foretrækker helt klart det lyse.
  • Show Friend’s Faces: hvis du sætter et flueben her, vil dine fans ansigter blive vist i din like box. Jeg synes, at det skaber en fed idé om, hvem det er, der liker dem. Men hvis du ikke kan lide det, kan du blot fjerne fluebenet.
  • Show Header: hvis du fjerner fluebenet i dette, vil den øverste blå stribe, hvor der står “Find us on Facebook” forsvinde. Jeg synes, det er en god idé at fjerne den – særligt hvis du blogger på dansk. Så er det meget fedt, at det ikke står på engelsk, og du kan altid selv lave en ny overskrift, når du sætter den ind på din blog.
  • Show posts: giver dig mulighed for at vise dine seneste statusopdateringer i selve Like Boxen. De vil komme på som en scroll-funktion, men din box bliver ret lang, hvis du vælger dette.
  • Show Border: hvis du fjerner fluebenet her, slipper du af med de tynde sorte streger rundt om boxen. Det er jo en smagssag, men jeg foretrækker faktisk, at de ikke er der.

Så på boxen nederst – er den, som du havde forestillet dig? Hvis du er tilfreds, er det tid til at sætte den ind på din blog!

3. Tryk på “Get Code” nederst. Der kommer nu en lille popup op med den kode, som du skal sætte ind på din blog gennem WordPress. Den ser sådan ud:

Få Facebook på din blog

Boxen står automatisk til “HTML5” allerøverst. Du behøver ikke at vide, hvad det betyder, men den skal ændres over til “IFRAME”. Klik på den, så du nu ser dette i stedet:

Facebook på din blog

Marker hele molevitten og kopier det.

Få din Facebookside ind på din blog

4. Nu er det tid til at logge ind på WordPress. Hvis du ikke har en blog med WordPress endnu, kan du læse min guide til at lave sådan en her. Log ind med dit brugernavn og kodeord.

Før din markør over “Udseende” i menuen i venstre side og klik på “Widgets”:

Få din Facebookside på din blog

5. Før en “Tekst” widget over i menuen til højre. Du skal have fat i den widget, som den røde pil peger på:

Tekst widget

Tag fat i den og hold musen nede. Træk den over i widget området til højre:

Få Facebook på din blog

6. Vælg en titel til din widget. Du kan evt. vælge at skrive “Følg mig på Facebook”. Dette er den tekst, der kommer til at stå over din widget, og derfor du sagtens kunne fjerne “headeren”, da du designede din widget inde hos Facebook Developers.

7. Sæt koden ind i tekstboksen. Nu skal du sætte den IFRAME-kode ind, som du kopierede under punkt 3. Det skulle gerne komme til at se nogenlunde såden her ud:

Få Facebook ikon på din blog

Tryk på “Gem”.

8. Nu kan du se dit Facebook ikon på din blog. Gå ind på din blog og nyd synet af din fine widget:

Få facebook på din blog

Og sådan får du et Facebook ikon på din blog! Jeg håber, at du kunne bruge guiden her. Hvis du har nogle spørgsmål til guiden, eller gerne vil have svar på netop dit spørgsmål, så læg en kommentar herunder – så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt. :)

[line]

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

32 Comments

  • SVAR

    Hey Virkelig fed blog!!

    Den har hjulpet mig super meget!! tusind tak :D

    Men hvordan Får jeg facebook fansiden til min blog på blogspot?? :D

    • SVAR

      Hej Lise.

      Hvor er det skønt at høre, at du kan bruge bloggen! Det er jeg glad for.

      Jeg arbejder desværre ikke med Blogspot, så her kan jeg ikke hjælpe dig. Men jeg fandt denne guide, som måske kan hjælpe dig på vej. :) Jeg håber, det lykkes!

  • SVAR

    Hej Celia,

    Igen tusind tak for nogle gode guides. Jeg har allerede brugt flere af dem. Men denne her kan jeg simpelthen ikke få til at virke. Ligegyldigt hvilken bredde jeg vælger (har forsøgt med alt fra 100 til 500), kommer det til at se helt underligt ud, og der mangler noget tekst i højre side? Det er meget underligt!

    Jeg vil derfor høre, hvordan du har lavet den “bar” du har forneden på din blog? Den med de 6 ikoner for twitter, facebook, mail, instagram osv. Det kunne jeg nemlig godt tænke mig at få i toppen af min blog!

    På forhånd tak,
    Bedste hilsner Line

    • SVAR

      Hej Line

      Tuuusind tak, du er skøn! Det er skønt, at du kan bruge mine guides, det er jeg så glad for! :)

      Hmm – det lyder underligt! Men nu skal det altså også siges, at det ikke er jordens smukkeste box, man får, når man sætter Facebook på sin blog med denne :D Jeg er helt enig i, at ikonerne er noget pænere – men desværre tror jeg mest, de er til pynt, jeg tvivler meget på, at nogen bruger dem…

      Nå! Mine ikoner er en del af mit tema, som jeg bruger her på siden. Jeg bruger Jacqueline temaet fra Bluchic, og der følger de simpelthen med! :)

      Dog kan du godt selv finde nogle flotte ikoner, som du kan få på din side! Jeg vil faktisk lave en videoguide til det, for det er lidt lettere blot at vise. Men bottomline er, at du kan søge på eksempelvis “Pretty social media icons” eller “free social media icons” – der findes et hav af af fine ikoner på nettet, og en god del af dem er ganske gratis, mens andre koster måske $2. Du downloader dem, og sætter dem ind som billeder i et indlæg (som du ikke udgiver) – herefter linker du via billederne til dine Facebook, Instagram og alt det andet. Til sidst går du ind i HTML-visning af indlægget og kopierer alt det, der står der.

      Så laver du en Tekst widget, som du sætter ind i din sidebar eller footer og kopierer hele HTML-koden ind – og vupti! Så er der fine ikoner til sociale medier på din blog! :)

      Det var en lidt hurtig gennemgang, jeg lover, at der kommer en supergrundig guide! Held og lykke med det! :)

      Mvh. Celia

      • SVAR

        Hej Celia

        Tak for nogle fantastiske guides. Uden dem var jeg ikke kommet så langt. Men jeg kan ikke få FB ikonet til at virke på min side. Hvad har jeg gjort forkert?

        • SVAR

          Hvor er det skønt at høre, Kristina! Jeg er glad for, at jeg har kunnet hjælpe dig i gang! :)

          Hmm, det lyder underligt, men jeg har hørt det samme fra andre, så jeg må hellere lige tjekke, om min guide er up to date, og evt. ændre den, hvis den nu ikke er… :)

          Mvh. Celia

  • SVAR

    Hej Line.
    Tak for et super indlæg :)
    Hvordan får man ikoner ind på bloggen, ligesom de sorte du har i bunden på denne side? :) J
    eg bruger WordPress.
    Smil fra Katrine

    • SVAR

      ej hov, undskyld. Der skal selvfølgleig stå Hej Celia :)

    • SVAR

      Hej Katrine.
      Det var så lidt! Jeg er glad for, at du kunne bruge det. :)

      De ikoner, jeg har nederst her på siden, er en del af det tema, jeg bruger. Jeg har Jacqueline fra Bluchic (find det her) og der er det simpelthen bare en del af det tema. :)

      Du kan evt. prøve at google “social media icons” – der findes en masse fine, som er gratis. :) Dem kan du downloade og efterfølgende sætte dem ind i din blog. Du kan få dem som ikoner til din sidebar eller til din footer, som jeg har her. :D

      Håber, det hjalp! En guide til netop dette er på min to-do-liste!

      Rigtig god aften!

      Mvh. Celia

  • SVAR

    Hej Celia – fed side og super guides.

    Jeg forsøger at koble facebook og min blog sammen, men uden den store succes. Her gang bliver jeg bedt om at skifte over til min normale facebook profil – hvilket jo ikke er meningen. Har du mon svaret på hvorfor dette sket?

    Med venlig hilsen

  • SVAR

    Hei – du har noen kjemgode og veldig pedagogiske anvisninger som gjør det lett for sånn som meg som er veldig utrenet :-)
    Jeg har dog et problem jeg ikke klarer å finne svar på – kanskje du kan hjelpe meg. Jeg ønsker å få til at forsidebilde på min facebookside (https://www.facebook.com/heidilarsenveiledning?ref=hl) er et link til min hjemmeside. Kan du fortelle hvordan jeg får dette til?
    mvh Heidie

    • SVAR

      Hej Heidi! :) TUSIND tak for dine søde ord – de varmer rigtig meget, kan du tro! :)

      Desværre kan du ikke gøre sådan, at dit billede automatisk linker til din hjemmeside på Facebook – selvom det ville være vildt smart! Men det tillader Facebook desværre ikke. :( I stedet kan du i selve beskrivelsen af billedet på siden lave et link til din hjemmeside! Jeg kan også se, at du allerede har tilføjet linket på selve siden, så det ser super ud. :)

      Held og lykke med det hele, og mange tak for dine søde ord! :)

      Mvh. Celia

  • SVAR

    Hej :-)
    Tak for en fin blog!

    Jeg har gjort alt jeg skal. Når jeg trykker på get code, kommer alt frem UNDTAGEN det hvor jeg kan skifte fra HTML5 til IFRAME????
    Whaat to do??
    Er lidt desperados!

    Line

    • SVAR

      Fik du løst problemet?

  • SVAR

    Hej Celia!

    Jeg kan simpelthen ikke få den s**** like box frem på min blog (beklager – men jeg har prøvet i flere timer nu).

    Jeg følger din meget fine, brugervenlige guide, men når jeg får koden frem, har jeg ikke mulighed for at skifte til IFRAME. Boksene er der simpelthen ikke!

    Har du et godt råd?

    PS: Tak for nogle meget nyttige guides!! :)

    Vh Katrine

    • SVAR

      Aaaaargh, hvor irriterende, Katrine!

      Jeg tror altså, at Facebook har lavet noget om, for jeg har haft et par stykker her de sidste par dage, der har klaget over netop det. Jeg tror derfor, at der skal installeres noget kode på din side, før det gider at virke … Åh! Jeg må lige opdatere min guide …

      Du skal gøre det, der står i boksen, der popper frem. Der er noget kode, der skal installeres i dit body-tag. :/ Nu ved jeg ikke, om du har mulighed for at gøre det helt simpelt i dit tema, ellers kan du downloade et plugin, der hedder Insert Headers and Footers (du kan hente det HER). I det kan du indsætte den kode, som Facebook beder om, i den nederste box, der hedder “body”.

      Det burde give mening, når du sidder med det! Jeg får lige opdateret guiden hurtigst muligt, men jeg sidder lige på en virkelig ringe internetforbindelse i Toscana! :)

      Held og lykke med det! :)

      Mvh. Celia

  • SVAR

    Hej Celia.

    Tak for en god guide! Du er så god til at illusterer det hele så nemt og overskueligt! Når jeg trykker på “get code” popper boksen op, men der står ikke HTML5 osv osv. Der står kun “inclyde javaScript….”. Da det ikke står der, kan jeg ikke vælge IFRAME. Ved du hvad jeg skal gøre?

    • SVAR

      Hej Emilie

      Fik du løst problemet, for ellers kigger jeg selvfølgelig på det igen. :D

  • SVAR

    Hvordan får man instagram på sin blog

    • SVAR

      Under guides har jeg skrevet en guide til Instagram.

  • SVAR

    Har lige taget hul på blog verdenen her iaften og ville også gerne have boksen ind men kan bare heller ikke finde ud af det… og min tålmodighed er ved at være meget meget lille ;)
    Jeg får heller ikke iframe boksen frem

    • SVAR

      Hej Tina

      Hvor er det fedt at høre! :) Tillykke med bloggen. :)

      Jeg skal have opdateret guiden her, for flere af jer kan ikke få det til at virke. :( Jeg skal nok opdatere den snarest.

      /Celia

  • SVAR

    Hej Celia,
    Fantastiske guides. Jeg kan dog se at din guide endnu ikke er opdateret siden marts, så jeg har forsøgt at kigge lidt på dit sidste svar til en læsers spørgsmål, som lige præcis omhandler min udfordring. Jeg kan desværre ikke rigtig få det til at virke. Håber du har mod på en ny opdateret guide, så det kan lykkedes med den fb-likeboks :-)

    • SVAR

      Hej Heidi

      uh, det er ikke så godt – jeg må hellere få opdateret guiden snart :)

      /Celia

  • SVAR

    Takker igen! Så fik jeg både fanpage og facebook ikon. Lige præcis sådan en blog som din hjælper mig rigtig meget!

    • SVAR

      Hej Karina

      Tak for de søde ord. Det er det, som bloggen er her for. :D

  • SVAR

    Hej,
    Tak for din fantastiske blog. Uden den kunne jeg ikke forsøge at arbejde med det her selv.
    Jeg kan dog ikke få Facebook ikonet frem på min blog. Når jeg følger din guide, og har indsat den kopierede IFRAme kode, er der en knap ved siden af “Gem” som hedder “synlighed”. Har det nogen betydning? Måske du kan se på min blog, at den er forkert på en eller anden måde.
    Glæder mig til dit svar.
    Lise-Lotte

    • SVAR

      Hej Lise-Lotte

      Jeg kan ikke se noget på din side. Er den blevet lukket?

  • SVAR

    Hej – jeg kan ikke få iframe muligheden frem. Har du et tip ? http://www.rejsoplev.dk
    MH Trine

  • SVAR

    Hej Celia.

    Tak for gode guidelines til oprettelse af blog.

    Jeg har oprettet min blog, men tænker om der er en måde hvorpå jeg kan få mit nyeste opslag på Facebook fansiden uden at skulle andet end at publicerer via WordPress?

    • SVAR

      Ja, du kan sagtens finde et plugin til det. Bare google noget i stil med facebook plugin til wordpress. Så burde der komme noget frem. Det er ikke noget, som jeg skriver om, da jeg ikke anbefaler denne metode. Jeg synes, at man skal præsentere sit blogindlæg på Facebook, og det taqer ikke lang tid at publicere det på Facebook på den måde.

      Held og lykke med det.