billeder

De fleste af os er meget visuelle, og derfor af billederne på din blog en næsten ligeså stor del, som din tekst er.

Personligt er jeg kæmpe fan af blogs, hvor jeg virkelig føler, at der er blevet kælet for det visuelle. Det er vigtigt at have en blog, der har et lækkert tema, og som er sat lækkert op, men det er endnu vigtigere at billederne i de enkelte blogindlæg er gode, så den visuelle detalje altid er i top.

Hvordan tager du gode billeder til din blog?

Først og fremmest er det vigtigt, at du har et kamera, du forstår og kan bruge. Det er vigtigt, at du forstår de enkelte indstillinger, som dit kamera har, så du kan udnytte det til fulde.

Her er det sjældent nok at have en mobil til at tage billeder, og hvis du er seriøs med din blog, kan jeg kun anbefale, at du anskaffer dig et godt kamera eller lærer at bruge det, du har. Et godt kamera er ikke alt, og du skal klart have forståelse for fotografi, men når det er sagt, så kan et godt kamera gøre hele forskellen.

Der kommer snarest en guide til at købe det perfekte kamera – stay tuned!

Efterredigering af dine billeder

Flotte billeder på din blog handler ikke kun om at tage nogle gode billeder – kunsten består lige så meget i den rette redigering af dine billeder, så du kan skrue op for de flotte farver, stemningen og skære eventuelle ligegyldigheder væk.

Mange fotografer sværger til Photoshop, men der findes altså også gratis billederedigeringsprogrammer, som du sagtens kan bruge til din blog. Du behøver jo ikke at levere professionelle billeder på din blog, men det er nu vigtigt, at du også får det frem, der er vigtigt.

Du kan læse min guide til Googles gratis billederedigeringsprogram, Picasa, her.

Sådan lægger du bedst dine billeder ind på din blog

Hvis du har en blog på dit eget domæne, så står du også selv for hosting af siden, og du betaler dermed for den plads, som din blog bruger.

Hver gang du lægger noget ind på din blog, vil det optage plads på din server, og det kan i sidste ende føre til, at din blog bliver langsom, og du skal bruge flere penge på serverplads.

Det er jo en kedelig udgift, men heldigvis findes der alternativer! Du kan hoste dine billeder hos sider som Photobucket, så de ikke fylder på din server – men deres. Herefter kan du sætte billederne ind på din blog, så de vises normalt, uden at du bruger plads på det – smart!

Der kommer snarest en guide til at bruge Photobucket til at hoste dine billeder.

[line]

Held og lykke med at tage flotte billeder til din blog. Det gør virkelig hele foreskellen, og jeg kan kun anbefale, at du bruger tid på at øve dig i at tage billeder.

Prøv at kigge på andre bloggeres billeder, som du godt kan lide. Prøv at kopier dem på bedste vis. Naturligvis skal du ikke kun kopiere andre bloggere, men det er en god øvelse i at lære at se de momenter, der skal foreviges, og det giver dig en forståelse for dit kamera, som vil gøre hele foreskellen for dine billeder.

Betyder det visuelle udtryk også meget for dig, når du læser blogs?

18 replies
Nyere kommentarer »
  1. Eva Brøsted
    Eva Brøsted says:

    Hej Celia. Kan du anbefale nogle gode IRL kurser med fototeknik ? jeg tænker på, hvordan man gør sine fotos mere lækkert iscenesat, så det fungerer godt på fotos? En ting er det man har af ideer, noget andet er det resultat der kommer ud af egne fotos. Kunne godt bruge nogle tips og tricks til at kommer videre og fotografere bedre på en stylet måde. KH Eva

  2. Simonne Holm
    Simonne Holm says:

    så godt::))
    Hvor indsætter man så billedet? på siden i indlægget eller er det som en thumbnail?
    Har lige lavet ind hvor jeg indsætter det på selve indlægget. Men hvad er forskellen egentlig? Mh Simonne

  3. celiaschow
    celiaschow says:

    Hej Pernille.
    Hvor er det altså bare fedt at høre! :) Jeg er rigtig glad for, at du har kunnet bruge min guide og min side generelt! :)
    Jeg synes så absolut, at alle bør starte med en blog på deres eget domæne. Det er virkelig det eneste, der giver mening, hvis du har høje ambitioner med din blog. Hvis du en dag bliver træt af at ligge hos BD og køber dit eget domæne, så kan det være svært at få læserne til at flytte med, fordi de er vant til at gå ind på det andet domæne. :/ Det er et kæmpe rod, som jeg selv var igennem med min blog i starten, og selvom det efterhånden er over 2 år siden, at jeg flyttede fra en gratis blog til eget domæne, så har jeg stadig omkring 20 besøgende om dagen på den gamle blog. :/ Det er bare rigtig ærgerligt at skulle flytte midt i det hele, så jo før jo bedre med at lave dit eget domæne, vil jeg sige! :)
    Hmm, jeg er ikke helt sikker på, hvordan det med farverne fungerer hos Bloggers Delight, men hvis jeg var dig, ville jeg nok gå ind og kigge under de generelle indstillinger for din blog – her burde du kunne ændre i din slags. Du skal ikke ændre det i selve de indlæg, du skriver, men derimod i de generelle farveindstillinger for din side. Jeg er ikke sikker på, om BD giver dig denne mulighed, når du ikke er betalende kunde hos dem, så du må lige prøve dig frem. :)

    Jeg håber, at det hjalp dit lidt på vej. :) Du er meget velkommen til at kontakte mig igen, hvis der er andet, jeg kan hjælpe med!

    Knus :)

  4. Pernille
    Pernille says:

    Hej Celia, først og fremmest vil jeg gerne sige tak. Tak fordi der endelig er en blogger der deler ud, af sin egen gode erfaring. Har længe haft lyst til at prøve kræfter med en blog, men da jeg ikke selv er en super nørd, har det været svært for mig at komme i gang. Takket være din blog her er jeg endelig kommet i gang. Har læst stort set alle dine indlæg og har fundet dem eget nyttige. Nu sidder jeg dog tilbage med et par spørgsmål.
    (bruger bloggersdelight)
    Synes du det er en god idé, at jeg allerede nu køber mit eget domæne, eller burde jeg vente?
    Jeg har smidt et billede ind på min blog og har fundet ud af hvordan jeg laver et link i selve teksten, hvis du forstå, men nu er tekst farven lilla og vil gerne have at farven er sort. Jeg har prøvet at ændre farven som jeg ville gå ud fra man gjorde, men det er lidt ligesom i word, når man har indsat et link og klikker på det. Har du en løsning på dette?
    (hvis du ikke forstår, vil jeg gerne prøve at omformulere).
    Men ellers igen, tak for, at du deler din viden.

    Knus Pernille

Nyere kommentarer »

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *