Ja, overskriften siger vel nærmest sig selv?
Hver evig eneste dag skyder der nye blogs frem på nettet, lavet af håbefulde individer, der alle ønsker at dele ud af sine interesser, sit liv, sine tanker og sine passioner. Det giver en intens konkurrence for at blive læst, og det er trods alt sjovest at have en blog, som andre læser.
At lave og drive en blog er ikke bare piece of cake, og selvom nogen måske mener, at det er lidt fjollet, at så mange i dag laver en blog, så synes jeg virkelig, det er noget, man skal have respekt for og anerkende folk for! For du finder snart ud af, at det er benhårdt arbejde – især hvis du gerne vil se dine besøgstal stige måned for måned.
Der er en hel masse ting, som du kan gøre for at få en bedre blog. Det kommer til at tage lang tid, og du bliver ikke sådan lige den nye super-blogger overnight. Så på med arbejdshandskerne – så kan du sagtens nå i mål!
Når du læser dette, regner jeg med, at du allerede har lavet noget forarbejde, har overvejet din blogs tema grundigt og måske allerede er kommet i gang med de første indlæg. Hvis ikke, så gå tilbage til mine råd til dig, før du går i gang, og læs dem først. Hvis du allerede er i gang, så læs endelig videre!
Det er drive en blog og sørge for, at den vokser hele tiden, er ikke kun at smide et indlæg op engang imellem. Selvfølgelig er indlæg hele humlen i det, men det er absolut ikke alting, og derfor har jeg her nogle råd til, hvordan du kan få en bedre blog og sørge for, din blog hele tiden bliver større.
I artiklerne under denne side, vil du finde råd til, hvordan du skal begive dig rundt i blogland, hvordan du sørger for at blive set, hvordan du optimerer dine indlæg og dine billeder, hvad der anses for god blogger-etik, hvordan du benytter dig af de sociale medier bedst muligt og meget, meget andet.
Artiklerne vil komme dumpende lidt efterhånden – jeg har ikke alt indhold klar nu, og jeg får også hele tiden nye idéer, nye erfaringer og foretager nye observationer – og I skal bestemt ikke snydes for det.
På samme måde vil jeg også skrive om, hvordan I kan tjene lidt lommepenge på jeres blog! Så glæd jer til denne rejse! Jeg håber, I kan få brug af mine råd, og at I vil anbefale dem til jeres venner og veninder, der også sidder med en drøm om at lave en blog! Så på med læsebrillerne, så går vi i gang. :)
Hej Celia
Superfin blog – dog halter lige dette indlæg lidt.
Oppe i menu-navnet ‘guides’ er der en pil ned, og når man scroller henover, kommer der forskellige guides frem – rigtig fint!
Men den øverste fane/menu hedder så ‘Bedre blog’ og har også en pil ned men her sker der ingenting, når man scroller henover. Derfor klikkede jeg så på den, og kom hertil. Og på denne side er der ikke rigtig flere indlæg eller artikler end denne ene – hvilket pilen lægger op til.
Så et forslag ville være, enten at fjerne pilen eller indsætte hyperlinks til ‘bedre blog’-artikler.
Tag det med masser af kærlighed i stemmen – for du har lavet en rigtig fin side!
-Og så glæder jeg mig til at se dig på EnYogalærersBekendelser.dk, når jeg har haft møde med min grafiker næste uge, og indtil da på agoy.dk
*Bukker af beundring*
-Engel Toft
Hej Celia
Dine supergode og meget pædagogiske guides har hjulpet mig meget i opstarten og udviklingen af min egen blog – 1.000 tak for det!! Mon du har et råd til, hvordan jeg lettest kan installere en funktion, så besøgende kan indtaste deres mailadresse og få besked, når der kommer nye indlæg på bloggen?
Mange hilsner fra Line // mad-til-mor.dk
Hej Cecilie!
Det lyder godt. :) vær opmærksom på, at du på Bloggers Delight ikke har de samme muligheder, som du har med en selvhostet blog (du kan se min guide til det HER). Jeg er ikke sikker på, om du kan tjene noget på din blog, før du bliver Premium blogger hos Bloggers Delight – det har jeg selv været, og det var ikke mange penge, der faldt af hver måned fra det. ;) Så det kræver en masse læsere at nå dertil, hvor du vil kunne mærke indtægten!
Mit bedste råd til dig er, at du er dig selv! Det er så super vigtigt, at læseren kan mærke dig helt ude på den anden side af skærmen! :) Så prøv at tænke over, hvad DU synes er fedt og luk øjnene for, hvad alle andre gør og skriver :) Del gerne lidt af din person ud (uden at blive for privat – der skal være plads til privatlivet!), det hjælper til at gøre din blog helt særlig. :)
Jeg håber, du får succes med din blog! :)
Mvh. Celia
Hej Celia
Jeg vil gerne starte en blog og er allerede oprettet hos bloggers delight :)
Jeg vil dele min interesse inde for mode og gør-det-selv projekter ;) og derudover vil der være indlæg om min hverdag osv…. :) Har du nogle gode råd ? Tjener man noget på at være blogger (selvfølgelig ikke i starten) ?
Hilsen Cecilie ;)