I denne fase har du fundet ud af, at du gerne vil have en blog. Lad mig starte med at ønske dig tilykke! Men i stedet for at gå i gang med det samme, vil jeg råde dig til at gå i gang med at forberede dig og udarbejde en idé til din blog.

Først skal du spørge dig selv: Hvorfor har jeg lyst til at lave en blog? Idéen med dette spørgsmål er, at du skal overveje, hvad du gerne vil opnå med din blog? Vil du bare gerne have, at din familie skal følge med i dit liv, eller vil du gerne nå ud til så mange mennesker som overhovedet muligt, eller vil du noget helt tredje med din blog?

Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad du gerne vil opnå med at lave en blog, for det har stor betydning for dit videre forløb med at starte en blog. Dine forventninger og ambitioner med din blog er vigtige at have for øje, så du rent faktisk kan arbejde hen i mod at nå dine mål og egne forventninger!

Sarthud blog som case

Efter mange forgæves forsøg med en blog om livet som jurastuderende (som naturligt døde ud, da min interesse for jurastudiet endte og jeg endte med at droppe ud) og en blog om mig selv og mit liv (navlepillende blog, der ikke var så interessant, da jeg hurtigt manglede ting at skrive om) begyndte jeg at tænke over, hvad jeg gerne ville opnå med min blog.

Jeg var på det tidspunkt begyndt at læse en masse forskellige blogs og især blogsne på netværket Bloggers Delight nød jeg at læse. Jeg satte mig det mål, at jeg gerne ville blive optaget i Bloggers Delight, og at jeg gerne ville, at min blog blev en af de allerbedste i Danmark indenfor det emne, jeg valgte at skrive om.

Det lyder måske som et lidt underligt mål, men det var i virkeligheden det, jeg gerne ville opnå. Jeg ville gerne have, at min blog var en af dem, folk kendte og snakkede om, og jeg ville gerne være med i Bloggers Delight, fordi jeg så det som et kvalitetsstempel for min blog. Det var det, der drev mig fremad, og du skal derfor nu overveje, hvad dine drømme er, og hvad der kan være med til at drive din lyst for bloggen fremad.

Derfor: sæt dig nogle mål for, hvad du gerne vil opnå med din blog! I denne fase skal du ikke tænke over, hvad du skal skrive om, eller hvad din blog skal hedde, i denne fase skal du mærke efter indeni, hvor du gerne vil nå hen med din blog, og du skal drømme om, hvad din nye blog skal blive til!

 

Er du klar til at gå videre til fase 2? Så klik her og gå til Fase 2 – valg af emne til din blog.

17 svar til “Fase 1 – lysten til at lave en blog”

  1. celiaschow siger:

    Hej Susanne

    Hvor er du bare sød! Tusind tak for dine rosende ord. :) Jeg er glad for, at du føler dig inspireret og har valgt at kontakte mig. Jeg skriver dig lige en mail, så vi kan snakke lidt om, hvordan vi skal arbejde ud fra dette. :)

    Hav en rigtig god dag!

    Mvh. Celia

  2. Hej Celia.. Nu har jeg nærlæst din blog, og den er til at forstå og jeg føler trods din unge alder at du kan hjælpe en frisk kone. Kun fordi jeg .selv føler tiden er inde til , at gå fra en dødsyg og gammel hjemmeside, må jeg jeg nu kaste mig ud i noget blogagtigt. Jeg har ledt på nettet efter en female blogekspert, og så ramte du min nethinde her til morgen Jeg vil gerne hyre dig til at lave min blog.. Håber du har tid inden længe..kh. Susanne Taylor

  3. celiaschow siger:

    Kære Bodil

    Hvor er du skøn! TUSIND tak for din kommentar, som gjorde mig virkelig glad! Jeg er glad for, at jeg har kunnet hjælpe dig lidt på vej. Jeg håber meget, at du får lavet en blog! Det kunne være super sejt. Og du er altid, altid velkommen til at skrive, hvis der er noget, jeg kan hjælpe dig med! Det vil jeg enormt gerne.

    TUSIND tak for din superskønne kommentar! <3

    Mvh. Celia

  4. Bodil Abrahamsen siger:

    Kære Celia

    Kære Celia.
    Jeg er en moden dame i alder i forhold til dig (40 år) :-) men i forhold til denne verden – kan jeg kun sige waauuuuh! Hvor er det fantastisk (og en lille smule mærkeligt ;-)) at kunne lære så meget fra en 22 årig :-) Men det er fantastisk! Tusind tak for din positive energi, jeg kan mærke helt ind i sjælen! Jeg har siddet med et stort smil på læberne hele vejen igennem, det jeg har læst – for HVOR ER DU SØD i din tone / måde at skrive på, super god til at beskrive alt så fint og overskueligt, så jeg får lyst til at gå igang og super inspirerende! Det er første gang i dag, jeg har “mødt dig”, fordi jeg overvejer at skulle have min egen blog :-)
    Endnu engang tusind tak! Mvh Bodil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *