Når du endelig har besluttet dig for at lave en blog (og i øvrigt har fulgt mine steps til forarbejdet før du laver bloggen), er de første problemer, du løber ind i, helt sikkert det tekniske. Der kan være så meget bøvl med den slags, når ikke man er superekspert på området, og så kan det godt blive en trættende process at lave en blog.
Du skal f.eks. finde ud af, hvilken platform, du vil blogge på. De to største platforme er WordPress.com og Blogspot.com, og det er ofte en smagssag, hvilken platform, man bedst kan lide. Det er den nemme løsning at oprette en gratis blog på et af de to sites, og det giver dig lidt mindre bøvl med teknikken, men der kan stadig være problemer. Du får også en blog, der f.eks. hedder www.jegercool.wordpress.com – altså et viiirkelig langt domæne.
Hvis du vil have dit eget domæne (eks. www.jegercool.dk), så er der mange flere tekniske problemer, du kan løbe ind i, og det kan simpelthen være så utroligt irriterende! Ikke nok med at man skal købe et domæne og betale for det hvert år, så skal man også købe såkaldt “hosting”, sætte det op osv.
Nu må du endelig ikke blive skræmt! Teknikken kan være irriterende, men jeg vil lave nogle guides til dig, som forhåbentlig vil gøre det hele meget nemmere for dig. Og når først du får styr på det tekniske ved at have en blog, giver det en skøn følelse, for så kan du selv begynde at designe din blog og få den til at se ud, som du ønsker! Det er meget tilfredsstillende at kunne det.
På artiklerne i denne kategori, vil jeg fokusere på, hvordan du kan vælge platform mellem WordPress og Blogspot, hvordan du sætter din blog om, jeg vil snakke om fordelene ved at have sit eget domæne (selvom det koster lidt penge), hvordan du kan aflæse dine besøgstal, hvorfor links til din blog er vigtigt og hvordan du kommer til at ligge bedre på Google på forskellige søgeord. Der er en teknisk forklaring på det hele, og du kan sagtens lære det!
Jeg er intet teknisk geni, men jeg har brugt en masse tid på at forstå det. Og da jeg ikke er en super nørdet type, tror jeg også, jeg kan forklare det, så selv helt nybegyndere kan være med. Så hav lidt tålmodighed og læs artiklerne i dit eget tempo. Og hvis der er noget, jeg ikke forklarer ordentligt, så kan I altid skrive en kommentar til indlægget, eller sende mig en mail på celia(at)lavenblog.dk! :)
Held og lykke!
Hej Tina
Ja, det er sandt. De er ikke til at finde, fordi de ikke eksisterer endnu. Jeg arbejder på højtryk med at få skrevet en masse godt indhold her på siden, men lige nu har jeg lidt travlt. :) Der er snart nyt! :)
Tusind tak for svar :)
Så må jeg lige følge med hér :)
Et mere spr. ;)
Ang. kilder/henvisninger.. Man skal selvfølgelig få sin viden et sted fra og hvis jeg finder viden på en hjemmeside/blog, skal jeg så henvise til disse?? Tænker der må være nogle regler?
Hej Celia
Tusind tak for denne fede side med gode tips osv.! :)
Du skriver om nogle artikler hér sidst i oplægget, er det bare mig der ikke kan finde dem, eller..?? :)
Mvh. en kommende blogger