Er du i tvivl om, hvordan du skal få din blog på Bloglovin’? Jeg har lavet en guide til dig, så bliver det ikke nemmere! Hvis du allerede har oprettet din blog på Bloglovin’, kan du bare se bort fra dette indlæg, hvor jeg går helt i detaljer med processen at oprette sin blog på Bloglovin!

1. Først skal du gå ind på Bloglovin’. Og så skulle det gerne se sådan ud:

Bloglovin til din blog

Så klikker du bare på “Sign up” i øverste højre hjørne. Hvis du allerede har en bruger på Bloglovin’, logger du bare ind som normalt, ved at trykke på “Sign in” og springer videre til punkt 5 i denne guide. :)

2. Udfyld din mail-adresse (brug din rigtige mail-adresse, det er meget vigtigt. Og bare rolig – andre kan ikke se den nogle steder) og lav et ønsket kodeord. Klik på “Sign up

Bloglovin' log in

3. Gå ind og tjek din mail. Jeg bruger GMail, så det ser muligvis anderledes ud hos dig. Men klik på linket, som du finder i mailen.

sådan opretter du din blog på Bloglovin'

4. Du kommer nu ind på denne side, hvor du kan vælge at følge nogle af de mest kendte blogs.

Sådan opretter du din blog på Bloglovin'

Scroll helt ned i bunden af siden:

Sådan opretter du din blog på Bloglovin'

Og klik på “Next“.

5. Nu kommer du ind på din forside. For at tilføje din blog, skal du trykke på “Account” i øverste venstre hjørne. I drop-down-menuen skal du klikke på “Blogs by me

Sådan opretter du din blog på Bloglovin'

6. Nu kommer du ind på denne side. Klik på “Claim blog“, den blå knap til venstre:

Sådan opretter du din blog på Bloglovin'

7. I det søgefelt, der nu kommer frem, skal du søge på web-adressen for din  blog. I mit tilfælde skulle jeg altså søge på www.lavenblog.dk. Klik på “Search“. Når den har fundet din blog, skal du bare klikke på den.

Opret blog på Bloglovin'

8. Dette vindue popper frem, med den underlige kode-sætning (kaldes HTML-kode). Marker den og tryk ctrl+c (pc) eller cmnd+c (mac) for at kopiere, eller højreklik og vælg “kopier”.

Guide til Bloglovin

9. Gå nu ind på din blog, og lav et nyt indlæg. Jeg bruger WordPress, og så ser det sådan ud. Hvis du bruger Blogspot, så er det meget vigtigt, at du sørger for at gå ind under HTML, når du skal lave indlægget.

Så, klik først der, hvor der står “HTML”. Indsæt herefter det link, som du kopierede før, der hvor du normalt skriver dit indlæg. Indsæt ved at trykke ctrl+v (pc) eller cmnd+v (mac) eller højreklik og vælg “indsæt”.

Klik til sidst på “Udgiv“. (Du kan godt skrive mere i indlægget, hvis du vil – husk i så fald at trykke på “Visuel” i stedet for “HTML”. Så ser det ud, som det plejer! Når du har udgivet indlægget, skal du gå ind på Bloglovin’s side igen.

Opret din blog på Bloglovin'

10. Du er stadig inde i det pop-up-vindue, hvorfra du kopierede HTML-koden. Klik nu på “Claim Blog“:

Sådan laver du en blog på Bloglovin'

11. Nu er din blog tilknyttet dig, og du kan få lov til at redigere info om din blog. Klik på “Edit blog info“:

Sådan laver du en blog på Bloglovin'

12. Du kan bestemme navnet på din blog, ændre beskrivelsen af din blog under “Description”. Vælg også en kategori til din blog. Klik til sidst på “Save“.

guide til Bloglovin'

13. Succes! Du har nu oprettet din blog på Bloglovin’, og andre brugere på siden kan nu finde den og følge dine indlæg! Klik evt. selv på “Follow” og bliv din første følger. Det ser jo så trist ud, hvis der er 0 følgere, ikke? ;)

Guide til Bloglovin'

Jeg håber, du kunne bruge min guide! Smid en kommentar nedenunder, hvis der var noget, du ikke forstod eller Bloglovin’ bare driller! 

 

171 svar til “Sådan opretter du din blog på Bloglovin’”

  1. Mette siger:

    Hej Ceilia

    Mange tak for dit fyldestgørende svar – og for de pæne ord om mit design. Jeg tror egentlig bare, jeg var for hurtig, jeg skulle bare vente nogen timer, så var alle indlæg der.

    Du må undskylde, at jeg var så længe om at svare, jeg havde fuldstændig glemt at gå ind og se, om du have skrevet. Ved du, om der er en funktion/plugin i wordpress, der gør at man kan få en mail, når der bliver svaret på et indlæg, som man har skrevet en kommentar til?

    På Bloggers Delights blogs, kan man altid vælge at få besked om nye kommentarer, og det er ret smart synes jeg.

    Jeg har lavet flere indlæg på min blog nu, så nu giver det forhåbentlig lidt bedre mening at have den på Bloglovin :-)

  2. celiaschow siger:

    Hej Mette – skønt! Velkommen på Bloglovin’ :)

    Nu tjekkede jeg lige din side – flot design! Og også din blog. Jeg var også forbi din Bloglovin’, og jeg kan se, at den tager dine indlæg fint ind, som den skal! :)

    Jeg tænker dog, at du måske mener, at alle dine fine guides til at spotte fake tasker ikke kommer på Bloglovin’ – det skyldes, at Bloglovin’ kun tager “indlæg” ind – alt, der oprettes som en “side” i WordPress og dermed ikke kommer ind under “blog” vil ikke komme ind på Bloglovin’.

    Jeg tror, at du skal overveje, om du i virkeligheden har brug for Bloglovin’ til din side. Hvis du ikke kommer til at skrive særlig meget på bloggen, så er det ikke så relevant. Så prøv i stedet at lave nogle gode guides. Du kan evt. introducere et nyhedsbrev for dine læsere, så de kan melde sig til der, på den måde kan du sende dine nye guides ud pr. mail.

    Naturligvis er Bloglovin’ aldrig en ulempe, så behold den endelig!

    Jeg håber, at mit svar gav mening! :)

    Mvh. Celia

  3. Mette siger:

    Hej :-) Jeg har fulgt din guide og har tilføjet min WordPress blog til Bloglovin. Desværre kommer nye indlæg ikke på Bloglovin. Ved du, hvad jeg har gjort galt?

    Min side hedder http://www.taskeforum.dk

  4. celiaschow siger:

    Det ved jeg faktisk ikke. Nu er du jo ny derinde, så måske har den bare ikke fundet ud af dine billeder endnu? Når jeg kigger på din blog, kan jeg se, at du uploader billederne derinde – det burde være helt fint, så det er nok en fejl fra Bloglovin’.

    Du kan evt. give det et døgnstid og se, om det ikke fikser sig. Ellers ville jeg skrive til Bloglovin’-teamet derinde. Jeg har haft fat i dem et par gange, og de svarer super hurtigt og er meget grundige. Jeg er vild med deres kundeservice! :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *