I denne fase har du fundet ud af, at du gerne vil have en blog. Lad mig starte med at ønske dig tilykke! Men i stedet for at gå i gang med det samme, vil jeg råde dig til at gå i gang med at forberede dig og udarbejde en idé til din blog.

Først skal du spørge dig selv: Hvorfor har jeg lyst til at lave en blog? Idéen med dette spørgsmål er, at du skal overveje, hvad du gerne vil opnå med din blog? Vil du bare gerne have, at din familie skal følge med i dit liv, eller vil du gerne nå ud til så mange mennesker som overhovedet muligt, eller vil du noget helt tredje med din blog?

Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad du gerne vil opnå med at lave en blog, for det har stor betydning for dit videre forløb med at starte en blog. Dine forventninger og ambitioner med din blog er vigtige at have for øje, så du rent faktisk kan arbejde hen i mod at nå dine mål og egne forventninger!

Sarthud blog som case

Efter mange forgæves forsøg med en blog om livet som jurastuderende (som naturligt døde ud, da min interesse for jurastudiet endte og jeg endte med at droppe ud) og en blog om mig selv og mit liv (navlepillende blog, der ikke var så interessant, da jeg hurtigt manglede ting at skrive om) begyndte jeg at tænke over, hvad jeg gerne ville opnå med min blog.

Jeg var på det tidspunkt begyndt at læse en masse forskellige blogs og især blogsne på netværket Bloggers Delight nød jeg at læse. Jeg satte mig det mål, at jeg gerne ville blive optaget i Bloggers Delight, og at jeg gerne ville, at min blog blev en af de allerbedste i Danmark indenfor det emne, jeg valgte at skrive om.

Det lyder måske som et lidt underligt mål, men det var i virkeligheden det, jeg gerne ville opnå. Jeg ville gerne have, at min blog var en af dem, folk kendte og snakkede om, og jeg ville gerne være med i Bloggers Delight, fordi jeg så det som et kvalitetsstempel for min blog. Det var det, der drev mig fremad, og du skal derfor nu overveje, hvad dine drømme er, og hvad der kan være med til at drive din lyst for bloggen fremad.

Derfor: sæt dig nogle mål for, hvad du gerne vil opnå med din blog! I denne fase skal du ikke tænke over, hvad du skal skrive om, eller hvad din blog skal hedde, i denne fase skal du mærke efter indeni, hvor du gerne vil nå hen med din blog, og du skal drømme om, hvad din nye blog skal blive til!

 

Er du klar til at gå videre til fase 2? Så klik her og gå til Fase 2 – valg af emne til din blog.

17 svar til “Fase 1 – lysten til at lave en blog”

  1. Katrine siger:

    Hej. Mit mål med en blog er at kunne lufte mine meninger, gode opskrifter, mit familie liv og mit liv. Er det for mange ting?

    Det jeg drømmer om er at kunne inspirerer andre :)

  2. celiaschow siger:

    Hej

    Hvis du godt kan lide at synge, kan du jo også overveje Youtube. Du kan altid have både en blog og Youtube. Men videoer er virkelig godt, når du skal vise din stemme. :)

  3. anonym siger:

    Hej jeg vil gerne lave en blog fordi jeg vil vise verden hvem jeg er og gøre det jeg bedst kan lige med mit liv, jeg elsker at synge, det er min passion, jeg har gjort det siden jeg blev født. jeg synger dagen lang. Jeg vil verkilige gerne dele det som jeg føler når jeg synger til hele verden. Jeg vil gerne også blogge om mit liv, og bedst af alt blogge hvad jeg føler over for mine venner og familie.

  4. Sisse siger:

    Hej Celia
    Tak for rigtig god læsning omk hvis man vil starte en blog.
    Jeg har lige et enkelt spørgsmål hvis man vil skrive på dansk er det så bedste at vælge et navn på dansk eller er det ok med et på engelsk..?
    Venlig hilsen
    Sisse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *