Nye guides om at tjene penge på at blogge

 photo DSC_1211_zps3491bdf6.jpg
Random billede: min udsigt for tiden i Mexico <3

Det er et lidt ømt emne at bevæge sig ind på – at tjene penge på at blogge. Men ikke desto mindre lavede jeg for nogle uger siden en kort oversigt over, hvordan man kunne tjene penge på at blogge.

Og det var i en del, der var vilde med.

Der findes læsere derude, som går helt i koma over, at nogle bloggere prøver at tjene penge på deres hobby.

Så er man uægte, sælger ud, gør det kun for pengene osv.

Men faktisk er det at blogge for mange næsten en fuldtidsbeskæftigelse. Og jeg kan virkelig ikke se problemet i, at man vælger at tjene lidt på sin hobby.

Sandheden er jo alligevel også, at bloggerens timeløn er utroligt ringe.

Derfor har jeg truffet en beslutning om, at jeg på Lav en blog vil lave en række guides til at tjene penge på sin blog. For der er så mange bloggere derude med potentiale til at tjene penge på deres blogs, som simpelthen bare ikke ved, hvor pokker de skal starte.

Og det kan også være noget af en jungle. Netop derfor har jeg valgt at lave nogle guides om området, for hvis det kan hjælpe nogle af jer derude i gang, så er min lykke gjort!

Da jeg tjente de første penge på min blog…

Det var en stor dag. Jeg havde på et tidspunkt lagt et såkaldt affiliatelink ind i et af mine indlæg med hjælp fra en IT-kyndig ven.

På daværende tidspunkt havde jeg ingen idé om, hvad jeg gik ind til. Jeg vidste ikke, at det ville forandre mit liv for evigt.

Det gik først op for mig, da jeg en dag kom i tanke om, at jeg havde lavet en konto hos et affiliatenetværk og havde sat et link ind på min (ny lukkede) blog. Jeg loggede ind for at tjekke…

14 kr. tjent! 

Hallelujah! Sikken fest. Jeg løb rundt i lejligheden med hænderne over hovedet! Jeg var så glad. Samme dag havde jeg langet burgere over disken på McDonald’s og havde tjent over 1000 kr. på min lange vagt – men de penge blegnede fuldstændig i lyset af de 14 kr., min totalt ukendte blog havde tjent.

Jeg ville have mere

Det er alment kendt, at mere vil have mere. Og den følelse, jeg sad med den dag, blev det mit mål at jagte. Jeg ville vide mere om denne verden. Jeg ville forstå, hvordan det virkede.

Jeg dedikerede mange, mange timer til at læse om affiliate marketing. På daværende tidspunkt havde jeg ingen teknisk erfaring, men i løbet af de næste par år, lærte jeg mig selv en hel masse om emnet.

Jeg læste en masse amerikanske business blogs – en verden der lå meget langt fra det, jeg ellers lavede. Og jeg var dybt fascineret.

I dag kommer størstedelen af min indkomst fra affiliate marketing. Jeg er ikke længere ansat på McDonald’s (thank God – selvom det var et skønt job!), jeg rejser jorden rundt med min kæreste, og jeg kunne ikke være lykkeligere.

Jeg vil lære dig det hele!

Men information skal deles! Og jeg har sat mig for, at jeg vil dele alt, jeg har lært, med dig og alle de andre, der læser med her på Lav en blog.

Det kommer til at tage sin tid – men jeg er allerede i gang! De første guides ligger klar til at blive læst og udført, hvis du kunne tænke dig at tjene lidt penge på din blog. :)

Hvordan kommer du i gang? Jo, jeg skal prøve at danne et lille overblik:

  • Jeg har lavet denne generelle oversigt over, hvad du kan tjene på med din blog. Her kommer jeg ind på alt fra affiliate marketing og sponsorerede indlæg til bannerannoncering og gratis produkter.
  • Hvad er affiliate marketing? Det har jeg skrevet denne lange forklaring om. Her er der også links til affiliatenetværk, som du skal bruge til at tjene penge på affiliate marketing med.
  • Og til sidst har jeg lavet denne guide til at komme i gang med mit absolutte favorit affiliatenetværk: Partner-Ads. Her viser jeg step-for-step, hvordan du laver links hos Partner-Ads, tjekker din konto og meget mere.

Jeg håber meget, at du har lyst til at kaste dig over nogle af mine guides. De tog ekstremt lang tid at lave (jeg er meget perfektionistisk), og derfor håber jeg meget, at der bare er nogle af jer, der kan få brug for dem. :)

Nu arbejder jeg på at lave en generel ordliste over udtryk, som bruges ved affiliate marketing – det kan nemlig godt blive lidt nørdet, men ikke desto mindre er det meget relevant at kende og forstå de forskellige udtryk, der bliver brugt i denne verden.

Derudover skal jeg have lavet guides til alle de andre affiliatenetværk, der findes. I hvert fald de fleste af dem. Jeg går meget op i, at der er billeder for hvert step, så det bliver nemt for dig at finde rundt i.

Og så vil jeg naturligvis give mine bedste råd til, hvornår og hvordan du bedst bruger affiliate marketing.

Hvad vil DU gerne vide mere om?

Ja, som du kan se, er der nok for mig at komme i gang med. :) Jeg prøver så vidt muligt at finde tid til det, men det tager lang tid, og jeg har også mange andre projekter. Derfor ville alle guides komme løbende.

Men hvis der er en særlig guide, du efterspørger, så vil jeg meget gerne høre fra dig! Du kan altid lægge en kommentar til indlægget her – dem ser og besvarer jeg altid, så det er en god måde at gøre det på.

På den måde gør det det nemmere for mig at prioritere imellem de mange guides, som jeg skal have lavet. Så du må meget gerne sende mig et par ord med dine ønsker. :)

Jeg håber, at I er nogen, der får glæde af det her. Som jeg ser det, er der rigtig mange gode blogs om affiliate marketing, men de er alle meget nørdede, og det gør det rigtig svært for absolutte nybegyndere at komme i gang. Her håber jeg, at jeg kan hjælpe.

Pyh – det blev en lang smørre! I må have det rigtig skønt.

10 replies
« ældre kommentarerNyere kommentarer »
  1. celiaschow
    celiaschow says:

    Ahh ja, det er jo også vildt smart! Det er fedt, at det kan blive automatiseret, så man ikke skal sidde og bygge links i tide og utide. :) Det eneste “problem”, jeg umiddelbar kan se med det, er, at det giver dig mindre magt over, hvilke shops du linker til. Det er i hvert fald et område, jeg selv er meget firkantet med. Jeg går op i, at jeg linker til de shops, som jeg selv ved, jeg kan regne med. Derudover går jeg også op i at linke dertil, hvor produktet er billigst, og dermed ikke til den shop, der giver mig den højeste kommision.
    Men det er bestemt et interessant projekt! Og jeg vil da lige tjekke det ud selv også – det nytter jo ikke noget at kloge sig på ting, man ikke har undersøgt først!

    Så kæmpe tak for tippet! :D

  2. Anne-Li
    Anne-Li says:

    Jeg mener, at det fungerer sådan, at den konverterer de produktlinks, man i forvejen har, til adlinks – og på den måde bliver det nok ikke et problem med spamlinks. Man får vist nogenlunde det samme, som man ellers ville have gjort, måske lidt mindre. Skimlinks forhandler lidt bedre procentsatser, men til gengæld tager de så 25%. Jeg er ingen ekspert, men det lyder tillokkende at blive fri for at konvertere alle links separat :)

  3. celiaschow
    celiaschow says:

    Hej Rikke.

    Jeg kan sagtens forstå, at du er lidt forbeholden med at putte reklamer på din blog og på den måde blande penge ind over din hobby. Dette er bestemt heller ikke noget, som jeg vil anbefale alle at kaste sig over. Jeg vil i stedet sige, at man skal følge sin mavefornemmelse med den slags – det skal jo gøres ordentligt.

    Jeg synes ikke, det er svært at holde styr på de forskellige indtægtskilder. Partner-Ads sender en kvittering pr. mail hver måned, når de udbetaler mine penge, og dem kan jeg så arkivere på min computer. De er meget detaljerede. Det samme gør andre netværk – det er super nemt at følge med. :)

    Hvis du laver en giveaway på din blog, er jeg ret overbevist om, at du ikke skal betale skat, da du jo som sådan ikke selv modtager noget til gengæld. De fleste laver giveaways for at tiltrække flere læsere og forkæle de læsere, de allerede har, men giver blot produkter væk i samarbejde med et firma. Så her tror jeg ikke, du vil få noget i klemme. :)

    Anderledes forholder det sig jo dog, hvis du begynder at modtage produkter fra virksomheder. Det er lidt en gråzone – hvad nu hvis du ikke har bedt om at modtage dem og aldrig bruger dem? Der er en masse problemer. Indtil videre er der ikke nogle danske bloggere – som jeg har hørt om – der er havnet i saksen i denne henseende, men det er sket i Norge, og vi har i Danmark lignende regler. Det kan muligvis forholde sig anderledes, hvis du opretter en virksomhed til din blog – men du må ikke hænge mig op på de specifikke regler, dem skal jeg lige selv undersøge i bund først. :)

    Ja, det kunne jo være fedt, hvis bloggen førte noget større med sig! :) Der er kun et at gøre: klø på! Så skal det nok betale sig en dag. :) Held og lykke, søde Rikke!

  4. Rikke
    Rikke says:

    Jeg læser interesseret med, selvom jeg nu tænker, at jeg vil holde min private blog fri for det med at tjene penge. Jeg har dog tænkt på om, hvad der skal til, for at det er besværet værd. Jeg mener, det må kræve en del at holde styr på disse indtjeningskilder, i forhold til at skulle betale skat af det med videre? Hvordan fungerer det, også mht. når man som reklame for nogle, giver deres produkter væk på sin blog. For mig er det kun en hobby, så jeg vil ikke blande penge ind i det, men jeg har dog alligevel en naturlig interesse. For hvad hvis jeg engang fik et job, hvor jeg skulle hjælpe nogen med at sætte noget op (altså blog eller hjemmeside)? Selvom det ikke ligger i kortene p.t., så ved man jo ikke hvad fremtiden bringer, og man kan jo godt lære lidt af sin hobby :-)

« ældre kommentarerNyere kommentarer »

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *